Erhverv

Nordgreen vokser med raketfart: "Løvens Hule"-investor Christian Arnstedt står bag

Nordgreen rundede i 2020 en omsætning på 100 mio. kr. på salg af ure. Virksomheden har dog ambitioner om meget mere.

Artiklens øverste billede
Fra venstre ses de tre stiftere af Nordgreen, Christian Arnstedt, Vasilij Brandt og Pascar Sivam, mens Jakob Wagner til højre er designeren bag de populære ure. Foto: Nordgreen

Urfirmaet Nordgreen har så meget gang i salget, at virksomheden i 2020 uventet krydsede en vigtig grænse. At omsætte for mere end 100 mio. kr.

På to år er Nordgreen nu gået fra en omsætning på 7 mio. kr. til 101 mio. Det svarer til en vækst på over 1.300 pct.

Dermed er der sat to streger under, at Nordgreen er kronjuvelen i virksomhedsfabrikken Blazar Capital, som ”Løvens Hule”-investoren Christian Arnstedt er største aktionær i.

Christian Arnstedt ejer Blazar Capital sammen med Pascar Sivam og Vasilij Brandt, som alle tre også er stifterne bag Nordgreen, der sælger designerure til overkommelige priser.

Stifterne har kunnet se den økonomiske fremgang i Nordgreen gå over al forventning. I 2019 omsatte Nordgreen for 31 mio. kr., og i 2020 var forventningen en omsætning på 70 mio. kr. Den målsætning blev altså godt og grundigt overgået.

»Vi havde ikke forventet at nå milepælen på 100 mio. kr. så hurtigt, og derfor er vi også enormt stolte over resultatet. Men det får os ikke til at sænke ambitionerne for de kommende regnskabsår – tværtimod har det kun givet os blod på tanden efter mere,« siger Vasilij Brandt, vækstansvarlig i Nordgreen.

Resultatet efter skat i 2020 kommer som forventet til at lande omkring break-even, oplyser Nordgreen.

I 2021 regner Nordgreen med, at omsætningen vokser yderligere 50 pct., og at der vil være overskud på bundlinjen.

Christian Arnstedt er i øjeblikket aktuel i DR-programmet "Løvens Hule". Han er største aktionær i Blazar Capital, som står bag Nordgreen, hvor han er bestyrelsesformand. Foto: Per Arnesen

Salget af urene sker til flere end 130 lande, og Danmark udgør kun 5 pct. af det samlede salg. Tyskland, England, USA og dele af Asien er store markeder for Nordgreen.

Blazar Capital er hovedaktionær i Nordgreen, men i ejerkredsen er også Semler-arvingen Philip Mourier, tidligere partner i Blazar Capital Denis Fedoryaev og en større gruppe ansatte, der har medarbejderaktier i Nordgreen.

Nordgreen er dog også andet end cool business.

Virksomheden har et velgørenhedsprogram, hvor den er med til at hjælpe børn i Indien med at få en uddannelse, mere rent drikkevand i Den Centralafrikanske Republik og bevaring af regnskov i Latinamerika.

»At vi samtidig har formået at opretholde og udbygge vores grundlæggende vision om at give tilbage til vores klode og verdens trængende lokalsamfund, gør os blot ekstra glade og stolte. Vores ‘Giving Back Program’ er en integreret del af Nordgreens dna,« siger Pascar Sivam.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.