Erhverv

Kamp om havbunden: Militærøvelser og naturbeskyttelse blokerer for det helt store danske eventyr fra havvindmøller

Den danske ordfører for havvind i EU-parlamentet, Morten Helveg Pedersen, skyder gang i en kamp for at skabe plads til en 25-dobling af Europas havvindmøller.

Med virksomheder som Vestas og Ørsted i spidsen har Danmark et stærkt udgangspunkt for en satsning på havvindmøller. Foto: Lars Skaaning/Polfoto

En vild vision om at gøre Danmark til vindenergiens svar på Saudi Arabien står til at blive blokeret af militærøvelsesområder, fragtskibsruter og naturbeskyttelse i de danske farvande. Sådan lyder advarslerne fra energibranchen og politikere i en højaktuel kamp om pladsmangel på havet.

»Vi har nogle helt utrolige forudsætninger i Danmark. Vi har både Nordsøen og Østersøen og nogle naboer, vi er gode venner med. Hvis vi spiller det her rigtigt, kan vi gå hen og blive vindsheikerne i Nordeuropa,« siger Morten Helveg Petersen (R), der er nyudnævnt ordfører for havvind i EU-Parlamentet.

Planer for havvindmøller
  • EU har en målsætning om at udvide kapaciteten af havvindmøller fra de nuværende 12 gigawatt til 60 gigawatt i 2030 og 300 gigawatt i 2050.
  • Den danske regering har planer om at etablere nye havvindmøller med en kapacitet på 7 gigawatt inden 2030. Det skal bl.a. ske ved at bygge to energi-øer med en kapacitet på henholdsvis 2 og 3 gigawatt. De nuværende danske havvindmølleparker har en kapacitet på ca. 2 gigawatt.

EU har planer om at bygge havvindmøller med en samlet kapacitet på 300 gigawatt inden 2050. I dag har EU-landene tilsammen en kapacitet på 12 gigawatt, så over de næste tre årtier skal der mindst bygges 25 gange så mange havvindmøller, som vi har i dag.

De danske farvande – især i Nordsøen – er noget nær det perfekte spot til udbygningen, da havdybderne er forholdsvis lave, og afstanden til det centrale Europa er overskuelig. Det gør Nordsøen til et af de billigste steder for havvind, og det placerer Danmark i en position, hvor vi kan sætte os på en stor del af EU’s 300 gigawatt og eksportere grøn strøm til store dele af Europa.

Problemet er, at der mangler plads på havet. Militæret, fragtskibene og fredede fugle har lige nu førsteret til de attraktive havområder, og derfor er der skudt gang i en storpolitisk kamp for at få gjort plads til den helt store danske vindmølledrøm og samtidig realisere EU’s klimaplaner.

»En ting er helt sikkert. Hvis vi holder fast i de hensyn, der i dag er til naturbeskyttelse, forsvar, rutetrafik og fiskere, så kommer vi ikke i mål i forhold til klimaforandringerne. Det er en simpel og nøgtern konstatering,« siger Morten Helveg Petersen.

Vi skal selvfølgelig ikke udrydde truede arter, men vi er nødt til at se på balancen

Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi

Torsdag fremlægger han en rapport, som skal bane vej for de 300 gigawatt, der skal til for at nulstille EU’s CO2-udslip i 2050. Det er startskuddet til en kamp, som kører på EU-plan, men som også kommer til at påvirke forholdene i Danmark.

Det ventes, at kommissionens energiudvalg godkender rapporten, og efterfølgende skal den bruges i forhandlingerne med andre dele af EU-systemet, som repræsenterer hensynene til de andre interesser.

I Danmark er det Søfartsstyrelsen, der er vært for det kommende slagsmål mellem aktørerne på havet. Første step er en ny havplan, der har været længe undervejs. Styrelsen ønsker ikke at kommentere på havplanen på nuværende tidspunkt, men oplyser, at den bliver præsenteret inden udgangen af første kvartal, hvorefter der venter en høringsperiode på seks måneder.

Lars Aagaard, der er direktør i brancheorganisationen Dansk Energi, frygter, at havplanen kommer til at se ud, som de søkort, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige, og som kun efterlader begrænsede arealer til havvindmøllerne.

»Man har hidtil haft en tilgang, hvor man først skraverede det areal, som man tidligere har besluttet at bruge til andre ting ude på havet. Det, der er tilbage, ligger spredt, og det ligger langt fra kysten. Hvis det er det, der er til rådighed for havvind, så får vi ikke høstet det potentiale, der er for at levere grøn strøm til Europa,« siger Lars Aagaard, der torsdag er vært for et webinar om problemstillingen.

Hvis vi holder fast i de hensyn, der i dag er til naturbeskyttelse, forsvar, rutetrafik og fiskere, så kommer vi ikke i mål i forhold til klimaforandringerne.

Morten Helveg Petersen (R), ordfører for havvind i EU-Parlamentet

Regeringen har allerede fremlagt en ambitiøs plan om at etablere nye havvindprojekter på i alt 7 gigawatt inden 2030, og det er ikke den udbygning, Dansk Energi er bekymrede for. Det handler om, hvorvidt Danmark vil gå videre og bygge havvindmøller, som kan leverer strøm til resten af Europa.

Det kræver ifølge Dansk Energi, at man ser på muligheden for at reducere forsvarets arealer på havet, og så bliver man nødt til at se på beslutningerne om at beskytte fisk og fugle i stadig større områder.

»Vi skal selvfølgelig ikke udrydde truede arter, men vi er nødt til at se på balancen,« siger han.

Og energiselskabernes brancheorganisation får opbakning fra Morten Helveg Petersen, der ser stadig flere sammenstød mellem bekæmpelse af klimaforandringerne og hensynet til naturbeskyttelse og biodiversitet.

»Klimaforandringerne er den største krise, vi har i øjeblikket, så jeg mener, at vi er nødt til at gribe det anderledes an. Det er ikke for at sige noget som helst negativt om naturbeskyttelse og biodiversitet,« siger han.

Danmarks Naturfredningsforening er uenige. Ifølge foreningens direktør Lars Midtiby kan man godt opretholde hensynet til naturen og samtidig opfylde EU’s mål for havvind.

»Vi er fuldstændig enige i, at det er bydende nødvendigt, at vi får sat skub i udbygningen af vedvarende energi, men det skal og kan ske under hensyn til naturen,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også