Erhverv

Jan Lehrmann er den eneste i "Løvens Hule", der kun bruger egne penge

I tv-programmet "Løvens Hule" er der langt flere løver, end man tror. Jan Lehrmann er den eneste, der de seneste sæsoner alene har investeret egne midler. Men snart åbner han døren for nye medinvestorer.

Artiklens øverste billede
Jan Lehrmann investerer som den eneste i "Løvens Hule" på vegne af kun sig selv.

I det populære DR-program ”Løvens Hule” er der langt flere investorer end de fem, som toner frem på skærmen.

Både Mia Wagner, Jesper Buch, Jacob Risgaard og Christian Arnstedt investerer på vegne af en gruppe medinvestorer i deres respektive investeringsselskaber.

Men én af løverne klarer finansieringen på egen hånd og har nu gennem tre sæsoner investeret alene for egne midler. Det er Jan Lehrmann, der er bestyrelsesformand i butikskæden Normal, medstifter af Bilbasen og tidligere adm. direktør i Benjamin Media.

»Jeg har den dybeste respekt for de andre løver og de dygtige hold, de laver deres investeringer med. Men det er korrekt, at jeg er den eneste i ”Løvens Hule”, som alene bruger egne penge på investeringerne. Det er dog ikke sådan, at jeg sidder alene med investeringerne, for jeg har et godt team omkring mig, som tilfører en masse kompetencer til de virksomheder, hvor vi investerer,« siger han.

Jan Lehrmanns ”Løvens Hule”-investeringer er placeret i selskabet Lehrmann Ventures, hvor han har to fuldtidsansatte. Det er investeringsansvarlig Martin Laursen og finansdirektør Carina Lüth Vienberg.

Jan Lehrmann lukker snart både Carina Lüth Vienberg og Martin Laursen ind i ejerkredsen. Begge er ansat i Lehrmann Ventures. Foto: Lehrmann Ventures

»Jeg har investeret for mine egne midler i 10 år og ikke kun de seneste tre år i ”Løvens Hule”. Men nu vil jeg snart gøre det hele lidt anderledes. Jeg vil gerne kunne tiltrække og fastholde de bedste til mit investeringsselskab, og at give dem en gulerod i form af en ejerandel er en måde at gøre det på. Sammen kan vi flytte de investeringer, Lehrmann Ventures har lavet, i en endnu mere positiv retning,« siger Jan Lehrmann, der fortæller, at der dog stadig vil blive investeret for hans penge.

Men hvad har fordelen og ulempen så været for Jan Lehrmann ved hidtil kun at have investeret penge på egne vegne og ikke andres?

»Jeg er rigtigt glad for at have friheden til kun at investere, når jeg føler, det er helt rigtigt på både det menneskelige og professionelle plan. Ulempen ved at investere for andre er presset ved at skulle lave deals. For sådan et ansvar har typisk en udløbsdato, så pengene skal investeres ret hurtigt. Det er, hvad jeg vil kalde et dealpres, og det er jeg ikke vild med. Når det er sagt, står man som investor altid til ansvar for sin investering, om man er alene eller sammen med andre. For man skal jo stadig hjælpe den virksomhed, der investeres i,« siger han.

Jan Lehrmann investerede knap 5 mio. kr. i otte virksomheder i de første to sæsoner af ”Løvens Hule”, hvor han deltog. I dette års udgave er det også blevet til flere investeringer, men alle disse er endnu ikke kendt.

Investeringsstrategien bliver der ikke lavet om på i Lehrmann Ventures, blot fordi han snart får nye medinvestorer i selskabet.

»Vi vil gerne spille en aktiv rolle i de virksomheder, vi investerer i. Enten gennem bestyrelsesposter eller i et advisory board. Det betyder også, at tid er en knaphedsressource. Derfor vil vi stadig holde fast i en strategi, hvor vi laver færre investeringer, men til gengæld for større beløb,« siger Jan Lehrmann.

Mens Jan Lehrmann har samlet sine investeringer fra ”Løvens Hule” i Lehrmann Ventures, er hans investeringer i virksomheder som Normal, Mybanker og Plecto placeret i holdingselskabet Lehrmann Family.

I Lehrmann Family var der efter seneste regnskabsår en egenkapital på 349 mio. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.