Serier

Den tredje EU-vaccine er baseret på virus fra forkølede aber

Corona rammer verden
Hvis AstraZenecas vaccine bliver godkendt af EMA, og efterfølgende godkendt af EU-Kommissionen, bliver det den tredje vaccine til brug i EU. Foto: AFP/Nelson Almeida

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) forventes fredag at anbefale en godkendelse af coronavaccinen fra den svensk-britiske medicinalvirksomhed AstraZeneca.

Bliver den efterfølgende godkendt af EU-Kommissionen, bliver det den tredje vaccine til brug i EU.

Hvor de to allerede godkendte vacciner fra henholdsvis Pfizer/BioNTech og Moderna er meget sammenlignelige, er AstraZenecas coronavaccine anderledes.

Målet og metoden er det samme: Gøre mennesker immune over for coronavirus ved hjælp af to vaccinestik.

Men teknologien bag er forskellig, fortæller Camilla Foged, professor på Institut for Farmaci på Københavns Universitet, hvor hun forsker i vaccinedesign.

- Den nye vaccine er baseret på en ganske almindelig forkølelsesvirus, der i det her tilfælde kommer fra chimpanser.

- Man sætter genet fra coronavirussets spike-protein ind i forkølsesvirusset. Så bruger man det til at transportere genet ind i kroppens egne celler, der så kan lave spike-proteinet selv, og på den måde danner man immunitet.

Ved at kroppen selv skaber spike-proteinet, der bruges af coronavirusset til at trænge ind i kroppens celler, vil den fremadrettet kunne genkende og stoppe coronavirusset.

Hvor de to andre vacciner - såkaldte mRNA-vacciner - bruger en kopi af et lille stykke arvemasse fra coronavirus til at få kroppen til at producere spike-proteiner, bliver det i AstraZeneca-vaccinen altså hjulpet på vej af svækket virus fra et dyr.

Og det giver god mening at bruge virus fra dyr og ikke mennesker i dette tilfælde, siger Camilla Foged.

- En fordel ved at bruge et virus fra dyr er, at man ikke har været udsat for den før.

- Vi har alle sammen været udsat for menneskelig forkølelsesvirus, så vi har noget eksisterende immunitet mod selve virusset, som kan nedsætte effekten af en vaccine. Det vil man ikke have, hvis man bruger det fra en chimpanse, siger hun.

At AstraZenecas vaccine er udviklet på en anden måde, giver nogle fordele.

- Det gode ved den her vaccine er, at den er langt nemmere at fremstille, den er billigere, og den er nemmere at opbevare. Den skal kun opbevares ved køleskabstemperatur, og det gør logistikken nemmere, siger Camilla Foged.

Til gengæld har foreløbig data fra AstraZenecas kliniske forsøg vist en mindre effektivitet end de to andre vacciner, der begge har omkring 95 procent effektivitet.

De første studier har vist en overordnet effektivitet på 70 procent for AstraZeneca-vaccinen, men det kan dog ikke sammenlignes direkte med effektiviteten for de to andre.

Men hvad effekten helt præcis er i det endelige datagrundlag, der er indsendt til EMA, har vi ikke set endnu, pointerer Camilla Foged.

Læs også
Top job