Erhverv

Afrikansk kvinde står til at blive leder for Verdenshandelsorganisationen

Nigerianske Ngozi Okonjo-Iweala er kørt i stilling til at blive ny generaldirektør i Verdenshandelsorganisationen WTO. Hun står til at blive organisationens første kvindelige og afrikanske leder.

Alt tyder på, at nigerianske Ngozi Okonjo-Iweala snart skal stå i spidsen for Verdenshandelsorganisationen WTO. Foto: Fabrice Coffrini / AFP

Verdenshandelsorganisationen WTO er ganske få skridt fra at få dens første kvindelige og afrikanske generaldirektør i form af Ngozi Okonjo-Iweala fra Nigeria, efter Sydkoreas kandidat til posten har trukket sig.

Det skriver flere internationale medier.

Det var landets handelsminister, Yoo Myung-hee, som valgte at trække sig fra valget til generaldirektør-posten, efter flere måneder ned uvished om, hvem der skulle stå i spidsen for den verdensomspændende organisation.

Yoo Myung-hee udtalte for nylig ifølge Financial Times, at WTO’s fremtid var blevet usikker som følge af den langstrakte kamp om det øverste sæde.

Sydkoreanerens beslutning om at trække sit kandidatur har efterfølgende banet vejen for, at Ngozi Okonjo-Iweala, der er tidligere finansminister i Nigeria, får titlen som generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen.

Hun er kendt for sin kamp mod korruption i hjemlandet og har desuden tilbragt 25 år i Verdensbanken, hvor hun arbejdede sig højere op i hierakiet.

Før Ngozi Okonjo-Iweala officielt kan kalde sig generaldirektør for WTO, kræver det, at USA endeligt godkender den 66-årige nigerianer til posten.

Det Hvide Hus har dog i en erklæring udtryk, at »USA står klar til at engagere sig i næste fase af WTO-processen om at nå til enighed om generaldirektør-stillingen.«

Det var i maj 2020, at den 62-årige brasilianer Roberto Azevêdo meddelte, at han forlod stillingen som generaldirektør WTO med udgangen af august efter syv år på posten - allerede ét år før udløbet af hans embedsperiode.

Siden da har organisationen stået uden nogen reel leder.

Den officielle, diplomatiske begrundelse lød på »familiære årsager«, men udmeldelsen skete midt i en krise i verdenshandlen forårsaget af corona.

På samme tid var WTO selv i dyb krise, da den ikke formåede at forhindre USA med Donald Trump som præsident i at underminere handelssystem og over flere år indføre toldsatser rettet mod EU, Kina, Canada og Mexico.

Tilbage i august udtalte Ngozi Okonjo-Iweala, at frihandel vil komme til at spille en vigtig rolle i genopretningen i kølvandet på coronapandemien.

»WTO har brug for en leder denne gang. Den har brug for at frisk pust, friskt ansigt og en udefrakommende med evnen til at implementere reformer og arbejde sammen med medlemmer for at sikre, at WTO kommer ud af den delvise lammelse, den er i,« sagde hun til CNN.

Mens Trump-administrationen var overvejende kritisk overfor WTO, ser det nu ud til, at USA’s nye præsident, Joe Biden, ser lysere på frihandel.

For nylig erklærede han i en udenrigspolitisk tale, at USA skulle genindtage en mere diplomatisk position i verdenssamfundet efter fire år med Trump.

WTO har i dag 164 medlemslande, som sammen tegner sig for 98 pct. af verdenshandlen. Organisationen blev grundlagt i Geneve, Schweiz i 1995.

BRANCHENYT
Læs også