Erhverv

Kunstnere kan se frem til flere penge for privatkopiering

Politisk aftale afsætter 93 millioner kroner årligt til til danske kunstnere for kopiering af deres værker.

Artiklens øverste billede
I dag bliver musik og film ikke kun kopieret over på en cd og dvd. Også smartphones, computere og tablets bliver brugt. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Når man fremover som privatperson lovligt kopierer et stykke musik over på sin computer eller smartphone, betyder det, at kunstneren bag får en betaling.

De danske kunstnere kan således se frem til en økonomisk indsprøjtning, efter at kompensationsordningen for privatkopiering er moderniseret i en ny politisk aftale.

Regeringen er netop blevet enig med SF, De Radikale, Enhedslisten og Frie Grønne om en ny såkaldt blankmedieordning.

- Det har været en bunden opgave, vi har arvet fra den tidligere regering.

- Det har været en svær aftale at lande, men det er vigtigt, at aftalen nu er i hus, så vi kan passe på vores kunstnere, siger kulturminister Joy Mogensen (S).

Blankmedieordningen blev skabt i 1993. Den sørger for, at kunstnere og andre rettighedshavere bliver kompenseret for, at privatpersoner kan kopiere musik, film og lignende over på eksempelvis en cd eller et usb-stik.

Nu tilføjes eksempelvis computere, smartphones og tablets i ordningen.

Den nye aftale har til formål at følge med den teknologiske udvikling, hvor mange i dag ikke længere kopierer over på blanke medier som en cd, men i stedet bruger computerens harddisk eller en smartphone.

- Det er et svært og et meget teknisk område. Danskernes medieforbrug har ændret sig, uden at ordningen er blevet opdateret.

- Derfor har vi med den her aftale lagt ind, at vi hver tredje år gør status på, hvordan det går med medieforbruget, så vi sikrer kompensation til danske kunstnere, siger Joy Mogensen.

I 2019 fik rettighedshaverne 27,6 millioner kroner gennem ordningen, oplyser Kulturministeriet.

Den nye aftale har et årligt kompensationsniveau på 93 millioner kroner.

Beløbet fastsættes ud fra data om, hvilke medier danskerne benytte og hvor meget.

Det endelige beløb til rettighedshaverne afhænger af salget af de forskellige lagringsmedier.

Kompensationen finansieres via afgifter på lagringsmedier. Der vil således være en prisstigning som følge af den nye aftale. Men den vil ifølge kulturministeren være "meget beskeden".

Privatkopiering må ikke forveksles med piratkopiering. En privatperson må gerne kopiere et stykke musik over på en cd til eget forbrug, men piratkopiering, hvor musik, film og serier deles og kopieres er ulovligt.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.