Serier

Hvidvaskjægere spotter tusindvis af mulige coronafuskere

Hvidvasksekretariatet har indberettet over 4.000 mistanker om coronafusk og fået rekordmange hvidvaskmistanker i 2020. Men alt for få ender med egentlige sager, mener en ekspert.

Corona rammer verden
Tusindvis af erhvervsdrivende har bedt om en luns af hjælpepakkerne, men en del af dem har haft fingrene lidt for langt fremme. Det har Hvidvasksekretariatet spottet.  Foto: Marie Ravn

Statens overflødighedshorn af coronahjælpepakker har åbenbart fristet mange danskere over evne. I løbet af 2020 er der trillet 4.433 underretninger om mistanker om svindel med hjælpepakkerne ind til Hvidvasksekretariatet.

Det viser sekretariatets statistik for året.

De 4.433 sager er endt med 2.654 unikke underretninger til andre myndigheder.

»Især har vi fået indberetninger om mulig svindel med lønkompensation. Hvis man kigger på omfanget af hjælpepakkerne og de mange forskellige ordninger, er det jo et område med potentiale for svindel,« siger Jørgen Andersen, leder af Hvidvasksekretariatet, der hører under bagmandspolitiet.

Sekretariatet fik opgaven, da myndighederne ønskede at give svindel med coronahjælp særlig bevågenhed. Det modtager i forvejen tusindvis af indberetninger fra især de danske banker, når de ser noget, der kunne ligne hvidvask.

Men de i alt 4.433 corona-mistanker drukner fortsat i de samlede 73.261 indberetninger, som sekretariatet modtog om især hvidvask. Langt hovedparten kommer fra bankerne, der bruger enorme ressourcer på opgaven.

De bruger faktisk næsten for mange ressourcer i forhold til resultatet, mener Jakob Dedenroth Bernhoft, adm. direktør i Revisorjura og ekspert i hvidvask.

Han peger på, at der i 2020 er afsagt domme for hvidvask i størrelsesordenen 100 mio. kr. Det skal ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft sættes i forhold til de omkring 4 mia. kr., som bankerne bruger på hvidvaskkontrol.

Af Hvidvasksekretariatets årsopgørelse fremgår det også, at sekretariatet videresender omkring en tredjedel af de over 70.000 indberetninger til videre efterforskning hos politiet eller andre myndigheder, fordi man mener, der er grund til at tro, at der er noget at komme efter.

Men en analyse af indberetningerne for 2019 viser, at af 1.478 videregivelser er kun halvdelen endt med dom eller afgørelse eller er under behandling ved retterne eller ved myndighederne.

»Der bliver brugt enorme ressourcer på at spotte mistænkelige transaktioner og indberette dem, men det fører kun til at få afsløret et relativt lille omfang af kriminalitet,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Han peger på, at der i bankernes arbejde ligger en afskrækkende effekt. Men han mener, der stadig mangler ressourcer. Han kritiserer således ikke sekretariatets arbejde.

Jørgen Andersen fra sekretariatet er ikke enig med Jakob Dedenroth Bernhoft. Han peger på, at der er tilført flere ressourcer, som er blevet brugt på at digitalisere sagsbehandlingen i betydelig omfang.

Ressourcerne fik sekretariatet, efter at Rigsrevisionen i en rapport i januar 2020 skarpt kritiserede myndighedernes bekæmpelse af hvidvask.

»Vi arbejder nu langt mere datadrevet og analysebaseret, og vi inddrager både eksterne datakilder, open source-informationer og algoritmer i vores analysearbejde med at sammenstille store datamængder for at finde målpersoner, som vi kan videregive til politiet til efterforskning og til f.eks. Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen til deres kontrolindsats. Derfor kan vi håndtere endnu flere underretninger,« siger Jørgen Andersen.

I bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, mener man stadig, at de mange indberetninger giver mening, fordi det bidrager til at forebygge terror og hvidvask og økonomisk kriminalitet, så bankerne spilder ikke ressourcerne. Men juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen har bidt mærke i, at kun relativt få indberetninger ender med en afgørelse.

Han er glad for, at man fra politisk hold har besluttet at samle indsatsen mod økonomisk kriminalitet i et forsøg på at gøre det mere effektivt.

»Det er svært at sige, om for mange sager i dag slipper igennem. Men vi kan konstatere, at meget få af vores underretninger ender i egentlige sager, så de instanser, som sagerne bliver sendt videre til fra sekretariatet, har måske heller ikke altid ressourcerne til videre efterforskning,« siger Kjeld Gosvig-Jensen.

Læs også