Erhverv

Anklagemyndighed anker Ilva-dom for sjusk med persondata

Datatilsyn indstillede Ilva til en bøde på 1,5 millioner kroner, men byretten tildelte bøde på 100.000 kroner.

Artiklens øverste billede
Ilva blev kendt skyldig i gennem flere år at have opbevaret oplysninger om 350.000 kunders navne, adresser, telefonnumre, e-mails og købshistorik. Foto: Ole Lind

Det bliver op til landsretten at afgøre sagen, hvor møbelkæden Ilva anklages for at have opbevaret data om sine kunder i strid med databeskyttelsesloven, de såkaldte GDPR-regler, der er vedtaget af EU.

Anklagemyndigheden har nemlig valgt at anke dommen fra Retten i Aarhus, hvor Ilva blev idømt 100.000 kroner i bøde. Det oplyser Statsadvokaten i Viborg tirsdag på Twitter.

Sagen er den første af sin art mod en virksomhed i Danmark.

Datatilsynet havde indstillet virksomheden til en bøde på 1,5 millioner kroner, og dermed var byrettens dom altså langt fra målet.

Anklager Jan Østergaard fra Østjyllands Politi fortalte efter byrettens dom, at retten lagde vægt på, at forseelsen skete uagtsomt og ikke forsætligt.

Desuden brugte retten et andet udgangspunkt for fastsættelsen af bøden, end anklagemyndigheden og Datatilsynet ønskede.

Anklagemyndigheden mente, at bøden skulle fastsættes ud fra omsætningen i Jysk-koncernen, som Ilva er en del af. Men Retten i Aarhus mente, at bøden skulle være proportionel med omsætningen i selve møbelkæden Ilva.

Da omsætningen i Ilva er væsentligt mindre end i Jysk-koncernen, blev bøden også langt mindre end de 1,5 millioner kroner.

Ilva blev kendt skyldig i gennem flere år at have opbevaret oplysninger om 350.000 kunders navne, adresser, telefonnumre, e-mails og købshistorik.

Sagen opstod, efter at skærpede regler om opbevaring af personlige data trådte i kraft i foråret 2018 som følge af den såkaldt GDPR-ordning.

Det er en EU-lov, der har skærpet kravene til beskyttelse af persondata. Det var Datatilsynet, der politianmeldte Ilva efter et besøg hos møbelkæden, der har hovedkvarter i Sabro ved Aarhus.

Kundekartoteket blev efterfølgende slettet.

Under byretssagen har møbelkæden afvist, at der skulle være tale om data på 350.000 kunder. Ilva har dog erkendt i en vis udstrækning at have gemt personoplysninger.

Men ifølge Ilvas advokat, Poul Gade, har der højst været tale om en ”formel, teknisk lovovertrædelse”, som han tidligere har formuleret det.

Mens anklagemyndighedens ønske vil være en hårdere straf for den ulovlige opbevaring af kundernes data, vil målet med ankesagen for Ilvas vedkommende være en frifindelse.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.