Erhverv

Haldor Topsøe vil erobre globalt brintmarked

Haldor Topsøe har besluttet at bygge en fabrik, som skal lave de vigtigste byggesten til storstilet produktion af grøn brint, fortæller topchef Roeland Baan.

Roeland Barn, topchef i Haldor Topsøe, har store planer for selskabets elektrolyse-teknologi. Foto: Haldor Topsøe

Haldor Topsøe sætter nu penge bag ordene om, at firmaet vil være en grøn frontløber, og melder sig fuldgyldigt ind i det globale brintkapløb.

Firmaet, der mest er kendt for sin avancerede teknologi til den petrokemiske industri, åbner nu for første gang op for, hvordan man vil realisere en ambition om at hente mindst 30 pct. af omsætningen fra grøn teknologi i 2024.

Helt centralt står opførelsen af en ny fabrik, som skal lave de vigtigste byggesten til fremtidens brintfabrikker - ét af de allervarmeste grønne områder i øjeblikket.

Topchef Roeland Baan afslører således i et interview, at Haldor Topsøe vil bygge en ny fabrik, som kan sprøjte elektrolyseanlæg ud.

»Vi er i øjeblikket i gang med at udvikle og designe en fabrik, som skal bygges næste år og være klar i 2023,« siger Roeland Baan, der ikke vil løfte sløret for placeringen endnu.

»Du har ikke hørt ret meget fra os, for vi har ikke været ret gode til at kommunikere, hvad vi laver. Men vi har elektrolyse-teknologi, som er absolut førende, og som vi mener er mere effektiv end andre løsninger. Vi har udviklet det inhouse og uden for meget støj. Vi er blandt frontløberne inden for udvikling af elektrolyse, og jeg kan kun sige, at du kommer til at høre meget mere fremover.«

Dermed tager Haldor Topsøe kampen op med nogle af aktiemarkedets absolutte højdeflyvere i øjeblikket og går samtidig i direkte clinch med Green Hydrogen Systems fra Kolding, som planlægger at gå på børsen som en rendyrket producent af elektrolyse-anlæg.

Siden Roeland Baan startede som topchef i Topsøe i sommeren 2020, har han omkalfatret strukturen i selskabet, der henter 94 pct. af omsætningen i sin traditionelle forretning, hvor der bl.a. sælges katalysatorer til raffinaderier.

Den del af forretningen vokser nogenlunde på niveau med det globale BNP, og det er den resterende men lille del af forretningen, som skal have en ordentlig spand kul i de kommende år, hvor Roeland Baan vil gøre forretningen grønnere.

»De nye forretningsområder er der, hvor vi ser en voldsom acceleration,« siger han.

Brint er måske en boble, måske er det ikke. Vi kigger ikke på værdiansættelserne, men på at sikre os, at vi er en af lederne kommercielt.

Roland Baan, topchef i Haldor Topsøe

Meldingen om at bygge en ny fabrik, der som udgangspunkt skal kunne lave anlæg med en kapacitet på 500 megawatt om året, betyder, at Haldor Topsøe for første gang slår fast, at man vil have en betydelig del af det hastigt voksende marked for grøn brint.

EU har besluttet at støtte anlæg på mindst 6.000 megawatt (MW) frem mod 2024 og mindst 40.000 MW frem mod 2030. Til sammenligning er der ikke meget mere end 200 MW installeret i dag.

Den hastige vækst skyldes, at grøn brint af mange ses som en vigtig løsning på nogle af den grønne omstillings største udfordringer, fordi brint kan bruges til dels at lagre energi og dels til at producere grønne brændstoffer til eksempelvis fly og skibe.

Det store potentiale fik investorerne for alvor øjnene op for sidste år, hvor udenlandske producenter af elektrolyse-anlæg som norske NEL, britiske ITM og franske Mcphy fløj i vejret på verdens børsmarkeder.

Herhjemme planlægger danske Green Hydrogen Systems, som har A.P. Møller Holding som investor, en børsnotering for at tage kampen helhjertet op med de velpolstrede konkurrenter fra udlandet.

Spørger man Topsøe-chefen, står det danske firma fra Lyngby imidlertid ikke tilbage for konkurrenterne, der i tilfældene NEL og Mcphy kan prale af markedsværdier på over 20 mia. kr. Til sammenligning blev en mindre del af Topsøe solgt til Temasek fra Singapore i 2019 i en handel, som ifølge kilder værdiansatte hele Topsøe til omkring 10 mia. kr.

Når jeg kigger rundt, kan jeg konstatere, at jeres konkurrenter henter milliarder via børsmarkedet. Man har ofte set, at den bedste teknologi ikke nødvendigvis vinder, fordi andre faktorer spiller ind. Hvad tænker du om konkurrencesituationen?

»Vi behøver ikke ekstern kapital. Vi har en ugearet balance og særdeles godt adgang til kapital (med en nettogæld på bare 200 mio. kr. kunne Topsøe uden problemer låne 2 mia. kr. billigt, red.). For at sætte tingene i perspektiv har vi 100 folk, som direkte arbejder med elektrolyse - med support fra andre funktioner. Hvis du sammenligner med Mcphy og Nel, er vores organisation lige så stor som det, de har. Men vi har ikke sagt ret meget, fordi vi ikke behøver,« siger Roland Baan.

Han vil ikke gøre sig til dommer over, hvorvidt der er en grøn boble på aktiemarkedet, sådan som mange iagttagere har advaret imod - inklusive Topsøes egen formand Jeppe Christiansen, der er chef for kapitalforvalteren Maj Invest.

Mest iøjnefaldende er måske firmaet Everfuel fra Herning, som med begrænsede aktiviteter og omkring 20 medarbejdere på et tidspunkt var mere end 10 mia. kr. værd på børsen i Oslo.

Men Roeland Baan vil gerne forholde sig til konkurrencesituationen.

Han mener dels, at Topsøe har den bedste elektrolyse-teknologi, dels en stor fordel ved også at have en såkaldt downstream-forretning, der kan forvandle den grønne brint til noget mere brugbart - som grøn ammoniak eller methanol.

Han påpeger, at det er relativt sjældent, at man vil placere et elektrolyse-anlæg ved siden af eksempelvis en vindmøllepark og producerer grøn brint, som transporteres videre, da ren brint er bøvlet at håndtere - og hamrende eksplosivt.

Typisk vil man bruge brinten på stedet til at lave såkaldte e-fuels, grønne brændstoffer, hvor den eksplosive gasart er en afgørende byggesten. E-fuels som methanol eller ammoniak er nemlig meget nemmere at håndtere og transportere end ren brint.

»Brint er måske en boble, måske er det ikke. Vi kigger ikke på værdiansættelserne, men på at sikre os, at vi er en af lederne kommercielt,« siger Roland Baan.

»Brint er i sidste ende ét trin i processen. Det kan ikke transporteres over lange afstande, og det er vanskeligt at bruge direkte som brændstof, men det kan man med grøn ammoniak. Vi dækker hele værdikæden.«

BRANCHENYT
Læs også