Serier

Endelig kan du bytte julegaver - her er, hvad der gælder

Hvis du kunne bytte indtil 14 dage efter jul, skal du også have 14 dages bytteret efter genåbningen, men du risikerer ikke at kunne pengene tilbage, hvis butikken ikke har penge i kassen.

Corona rammer verden
Sådan plejer der at se ud i butikkerne 3. juledag, men nedlukningen satte en stopper for julegavebytteriet. Med genåbningen af detailhandlen 1. marts får danskerne endelig mulighed for at komme af med de gaver, der ikke sad i skabet. Arkivfoto: Michael Hansen. Udsalget er startet efter julen.

Strøget er fuld af folk, der skal bytte julegaver

Strøget og omegn. Strøget er fuld af folk, der skal bytte julegaver 

Strøget og omegn Udsalget er startet efter julen.

Strøget er fuld af folk, der skal bytte julegaver

Strøget og omegn. Strøget er fuld af folk, der skal bytte julegaver 

Strøget og omegn

Ligesom det meste andet blev folkesporten med at ræse i butikker og stå i alenlange køer for at bytte julegaver 3. juledag aflyst, da nedlukningen satte ind umiddelbart efter jul, men nu er det tid til at komme af med gaverne, der ikke lige passede.

1. marts åbner detailhandlen uden for storcentrene, men hvad gælder egentlig for de skistøvler, som du alligevel ikke fik brug for, eller den kiksede gave fra kæresten?

Finans har bedt jurist i Forbrugerrådet Tænk, Rikke Krogsgård, gennemgå, hvad der gælder:

Gaven skulle være byttet for længst

Hvis gaven skulle være byttet f.eks. senest 14 dage efter juleaften, bør butikken give en tilsvarende frist for at bytte gaven efter genåbningen. Så havde du 14 dage efter jul, bør du også have 14 dage nu, forklarer Rikke Krogsgård.

Butikken har forlænget bytteretten, men der er kun en uge tilbage

En række butikker fulgte regeringens opfordring om at forlænge den oprindelig byttefrist, da nedlukningen trådte i kraft umiddelbart efter jul. Det er dog ikke sikkert, at din frist blev forlænget helt indtil nu, eller der er måske kun få dage tilbage den forlængede frist.

I så fald gælder det samme: Du bør efter genåbningen nu have lige så lang byttefrist som oprindeligt.

Bytte eller pengene tilbage

Om du kan få pengene tilbage i stedet for at bytte til en anden vare i butikken, afhænger af de vilkår, som gaven blev købt under. Blev gaven købt med mulighed for at få pengene retur, har du også krav på at få penge nu. Men er den kun købt med bytteret, har du kun krav på at bytte til noget andet.

Butikken har ikke flere penge i kassen

En række butiksejere er i de seneste dage stået frem i medierne med bekymringer om, at de er så presset på likviditeten af coronakrisen, at de simpelthen ikke har penge nok i kassen, hvis alle kommer og vil have penge udbetalt i stedet for at bytte julegaver til andre varer.

Retsstillingen er egentlig ret klar:

Har man krav på at få pengene tilbage i stedet for at bytte, skal man have pengene. Men er der vitterligt ikke flere penge i kassen, kan butiksejeren jo ikke betale. I så fald må parterne finde frem til en løsning, opfordrer Rikke Krogsgård til, men kunden kan også vælge at stå på sin ret og gå den slagne vej gennem forbrugerklagesystemet. Det ændrer dog ikke på en tom kasse i butikken.

BRANCHENYT
Læs også