Erhverv

Rejseregler i kampen mod smitte koster millioner for Fleggaard

Selvom der er høj fart i aktiviteterne hos andre af koncernens selskaber under pandemien end grænsehandlen, dykkede overskuddet med 23 pct. det seneste år hos Fleggaard.

Coronakrisen høvler millioner af overskuddet i den sønderjyske familiekoncern Fleggaard. Mistet salg af dåseøl, slik og andet i grænsehandlen bliver dog til dels opvejet af markant fremgang i andre dele af koncernens aktiviteter.

Fleggaard er kendt for grænsebutikker ved landegrænsen mellem Danmark og Tyskland. Koncernen er den største aktør i dansk/tysk grænsehandel med ni butikker i Calle-kæden samt otte under navnet Fleggaard.

Da pandemien ramte i foråret 2020, blev landegrænsen lukket i en længere periode. Det satte en stopper for danskerne og svenskernes grænsehandel.

Siden december har presset igen været på grænsebutikkerne, da de aktuelle rejsevejledninger reelt afholder de fleste danskere fra at kunne købe ind der.

»Vi har halvdelen af butikkerne lukket lige nu. Der er lidt handel fra grænsependlere og tyske forbrugere, men vi må erkende, at der ikke sker meget. Så det præger klart vores salg og indtjening lige nu. Vi har været og er i en situation med udfordringer, som vi ikke har oplevet før,« siger koncernchef Jens Klavsen, Fleggaard.

Koncernen har netop offentliggjort regnskab for det forskudte år 2019/20 som blev afsluttet ved udgangen af september. Det viser et dyk i omsætningen på 5 pct. til 6,6 mia. kr.

Resultatet før skat faldt med 23 pct. til 378 mio. kr. i den samlede koncern, der rummer 14 virksomheder. Ud over grænsebutikkerne bl.a. engroshandel, leasing og andre handelsvirksomheder.

Fleggaard opgør i koncernregnskabet ikke tal for de enkelte aktiviteter. Mens resultaterne i grænsehandlen med stort salgsdyk betegnes som »acceptable« i den givne situation, får en række af de andre selskaber – bl.a. grossisthandel med alt fra fødevarer til elektronik – betegnelsen »meget tilfredsstillende«.

»Vi har i året kunnet drage nytte af, at vi har en række selskaber som kan styrke hinanden. Grossistvirksomhederne har eksempelvis været i stand til at afsætte udvalgte varer fra vores detailhandel på andre markeder ude i verden,« siger Jens Klavsen.

Han påpeger at et andet forretningsben som har styrket Fleggaard i corona-året er leasing af biler på det danske marked – især til erhvervskunder. Især efter et opkøb i 2019 af konkurrenten Focus Flex er der hastig vækst.

Netop opkøb er fortsat på dagsordenen hos Fleggaard. I fjor kom en majoritetsandel i det danske onlineselskab Post-Me til. Netop i kraft af coronatiden med nedlukning af fysiske butikker er onlinehandlen vokset hastigt. Jens Klavsen fastslår, at Fleggaard også kigger i den retning.

»Vores strategi er vækst og forretningsudvikling - både organisk og gennem opkøb. Vi vil gerne være større inden for det, som vi er gode til, og er økonomisk velfunderet. Så vi er altid på udkig efter mulige opkøb, der kan integreres i koncernen. Ellers er det ikke interessant for os,« siger Jens Klavsen.

Jens Klavsen er adm. direktør for familieejede Fleggaard Holding A/S. PR-foto.

Om forventningerne til det nye regnskabsår, 2020/21, som begyndte i oktober, fastslår Fleggaard-direktøren, at det også vil blive præget af den aktuelle corona-situation.

Jens Klavsen afviser dog at give præcise forudsigelser, da resultaterne vil afhænge af udviklingen den næste tid. Især hvornår rejsevejledninger åbner for, at grænsehandlen kan komme i omdrejninger igen.

»Covid-19 vil sætte et tydeligt præg på også dette regnskabsår. Men da vi har flere ben at stå på, forventer vi at komme igennem med et tilfredsstillende resultat. Vores grossist- og leasingvirksomheder er kommet godt fra start i 2020/21. Trods pandemien er vi positive om fremtiden,« mener Jens Klavsen.

Af regnskabet for 2019/20 fremgår det, at der er udbetalt et ekstraordinært udbytte til ejeren – Fleggaard-familiens Aktieselskabet Fladkær - på 210 mio. kr.

Årsregnskab:

Fleggaard Holding A/S (mio. kr.) 2019/20 2018/19
Omsætning 6.614 6.935
Bruttoresultat 1.053 1.169
Resultat primær drift 388 506
Resultat før skat 378 494
Årsresultat 278 353
Egenkapital 1.572 1.514

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.