Store rabatter: Tøjbutikkerne får solgt vintervarer – men uden fortjeneste

Der var en del bekymrede miner blandt indehavere af landets tøjbutikker, da de blev tvangslukket af regeringen kort før jul.

I februar meldte detailkæden Skoringen, at 60 pct. af de indkøbte vintervarer lå på lager i de tvangslukkede butikker, og før genåbningen af butikker med tilgang fra gaden var der frygt for at brænde inde med ’ukurante’ vintervarer.

Snart en måned efter den delvise genåbning er salget varierende, alt efter om man har butik i gågaden eller i storcenteret, men billedet er det samme; vintervarerne sælges for de fleste, men det sker uden fortjeneste på grund af brandudsalg. Det presser butikkernes likviditet.

Frank Skovgaard, adm. direktør i Indkøbsforeningen af 1964 og herretøjsforretningerne Mr og Din Tøjmand, fortæller, at genåbningen betød en større omsætning end normalt, hvis man sammenligner med samme måned i andre år. Det skyldes ifølge ham, at der er et behov, der skal dækkes for kunderne; mangel på strømper og undertøj, mens andre er på jagt efter et godt tilbud.

»Normalvis starter januarudsalget med nogle varer på minus 25 pct. I år har vi været nødt til at starte med minus 50 pct. på mange ting, og når vi gør det, er det under vores kostpris. Det vil sige, at der ikke er fortjeneste på omsætningen. Vi sælger gamle vintervarer, men tjener ingen penge på dem,« siger han.

Frank Skovgaard har stadig 11 tvangslukkede butikker ud af 108. Han fortæller, at vintervarer som jakker og striktrøjer bliver solgt på grund af de store rabatter. Grunden til de store rabatter er, at butikkerne skal sikre sig likviditet til at betale de allerede bestilte sommervarer.

»Vi er nødt til at gøre det for at få pengene i kassen til at betale de kommende regninger. Vores store udfordring er, at alle varerne stort set blev leveret samme uge, som vi fik lov til at åbne. Det er helt banalt i detailhandlen, at der bliver købt og solgt, og der bliver skabt likviditet, samtidig med at vi køber nye varer. Når man så i over to måneder ikke har likviditet, er det udfordrende.«

Lidt anderledes står det til hos Thomas Eilersen, ejer af tøjbutikkerne Dissing & Eilersen og Dissing Workwear samt bestyrelsesformand for Centerforeningen Vestsjællandscenteret.

I et skriv under overskriften »Vi drukner i værdiløse varelagre - erhvervsdrivende oplever stor forskelsbehandling,« som han har sendt til bl.a. Finans og Erhvervsministeriet forsøger han at råbe politikerne på Christiansborg op.

Hans egne butikker har selv benyttet sig af det smuthul, der har været i regeringens genåbningsplan, som har betydet, at butikker med adgang fra gaden kan holde åbent, og som har fået centerbutikker til at åbne bagindgangen. Han vil have fokus på, at regeringen vil anerkende tøjbutikkernes »ukurante varer.«

»Jeg får ikke solgt mine vintervarer. Noget siver en lille smule, men alle mine vinterjakker, uldfrakker og store dunjakker køber kunderne ikke. Det er ligegyldigt, om jeg sælger dem til minus 50 pct., 70 pct. eller 90 pct. De tager ikke én,« siger han og fortæller, at et salg på en vare til minus 50 pct. betyder en fortjeneste på nul kr.

Han peger på en primær problemstilling med julegavebytteri som årsag til, at han risikerer at brænde inde med et større lager af vintervarer.

»Folk kommer retur med julegaver, typisk striktrøjer, vinterjakker og støvler. De kommer tilbage med varer, vi ikke har flere tilbage af, og køber nye forårsvarer. Mit ukurante varelager bliver større og større, selvom jeg har sat alt ned til minus 50 pct. og har tøj til minus 70 pct.«

Han efterlyser derfor, at regeringen anerkender fx vinterjakker som ukurante varer og vil lave en nedskrivning, som den tidligere har gjort til bryggerier og restauranter.

»Jeg kan godt forstå, at regeringen bare tænker, at vi kan sælge det næste vinter. Men det er også personer, der ikke har været i den her branche før og ikke kender branchen som os. Der er ikke en fysisk dato i jakkerne, men der er en udløbsdato på tøj, og fra 1. marts er det slut med at sælge tykke striktrøjer og store vinterjakker.«

Thomas Eilersen fortæller, at der i Vestsjællandscenteret er fem butikker, der er kommet med en opsigelse på lejemålet som konsekvens af de økonomiske udfordringer nedlukningen har givet. Han frygter, at den tendens vil sprede sig til andre storcentre, der til sidst vil betyde en mindre belægning end under finanskrisen.

Også Dorte Aaskov, der sammen med søsteren Anette ejer kvindetøjsforretningen Aaskov Modetøj, forklarer, at butikkerne mangler fortjeneste på vintertøjet.

»Da vi åbnede, fik vi da solgt noget, men vi mangler bestemt to måneders salg på vores vintervarer, så vi har ikke fået solgt, hvad vi plejer. Mange kommer efter nyhederne, så de udsalgsvarer, vi har solgt, har typisk været til halv pris og uden fortjeneste,« forklarer hun.

For Frank Skovgaard er de bedste fremtidsudsigter, at de resterende 12 butikker snart kan åbne igen, og at tilværelsen bliver normaliseret, så manden igen skal have pænt tøj på.

»Når du ikke skal til nogen fester eller ud at date, er der rigtig mange mænd, der tænker, at der ikke er grund til at købe nyt tøj, for det kan vente til efterårets bryllupper eller konfirmationer. Så vil de hellere bruge pengene på en autocamper eller en campingvogn.«

Erhvervsminister Simon Kollerup skriver i en mail til Finans, at grunden, til at vintertøj ikke kompenseres på samme måde som eksempelvis julebryg, er, at det er meget svært at vurdere den enkelte prissætning på varer uden udløbsdato, og at det derfor vil være en svær administrativ opgave at udføre, hvis alle tøjbutikker skal have kompensation for usolgt vintertøj.

»Jeg ved godt, at det ikke er nogen trøst for tøjbutikker, der ligger inde med store varelagre, men jeg er glad for at høre, at der stadig er interesse for vintertøj hos kunderne. Det er jo ikke ualmindeligt, at tøj sælges på udsalg, men jeg håber selvfølgelig, at butikkerne vil benytte sig af al den hjælp, de kan få, hvis omsætningen er på lavt blus,« skriver han og nævner bl.a. kompensation for faste omkostninger, lønkompensation, likviditetslån og udskydelse af moms.

»Vi følger udviklingen i dansk erhvervsliv og har så sent som i seneste uge sikret bedre hjælp til eksempelvis tvangslukkede butikker i storcentrene,« skriver han.