"Not in my backyard" skaber problemer for EU’s havvind-strategi
Shippingindustrien klapper i hænderne over EU’s strategi for udbygningen af havvind, men det bliver en kæmpe udfordring at finde pladsen. Det mener EU-Parlamentets tovholder på strategien, der i øjeblikket er ved at grave sig ned i udfordringerne.
BRUXELLES
Der skal ske en femdobling af den energi, Europa får fra havvind i 2030 i forhold til i dag. Og i 2050 skal vi have 25 gange så meget.
Det er målsætninger, som Danske Rederier betegner som ”meget ambitiøse”, og som de danske redere ”støtter fuldstændigt,” lyder det fra viceadm. direktør Jacob K. Clasen med ansvar for erhvervspolitik og analyse.


