Erhverv

Akademikerpension: Klimapres på international storbank lykkedes

Sammen med 14 andre institutionelle investorer har Akademikerpension presset HSBC til stop for udlån til fossil energiproduktion.

Artiklens øverste billede
Sammen med en række store investorer er det lykkedes for Akademikerpension af presse storbanken HSBC i en mere klimavenlig retning. Foto: AP/Frank Augstein

En af verdens største banker, britiske HSBC, har bøjet sig for et klimapres fra en større gruppe af internationale investorer.

HSBC er blevet presset til, at komme med en plan som skal sikre at banken reducerer og på sigt udfaser sine lån til projekter baseret på brugen af fossile brændstoffer.

Investorgruppen består af den danske pensionskasse Akademikerpension, der var gået sammen med nogle af de helt tunge institutionelle investorer og hedgefonde.

Blandt de øvrige investorer som lagde pres på banken finder man svenske Folksam, britiske Man Group og franske Amundi, der er Europas største kapitalforvalter. Gruppen har tilsammen 14.000 mia. kr. under forvaltning

»Det er en kæmpe sejr. Intet mindre. HSBC har bøjet sig og lover at sætte gang i en udfasning af finansiering af kulkraft. Det viser at dialog og aktivt ejerskab kan nytte,« siger adm. direktør Jens Munch Holst fra Akademikerpension.

Gruppen på de 15 investorer havde oprindeligt fremsat et aktionærforslag som skulle få HSBC til at stoppe udlån til kulkraft, ”der går stik imod Paris-aftalens målsætning om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.”

Men efter længere tids forhandling er det aktionærforslag nu droppet, da banken er blevet enig med de 15 investorer om et aktionærforslag, som banken selv støtter.

I forslaget forpligter banken sig blandt andet til at sætte og offentliggøre 2025 og 2030 CO2-reduktionsmål i forhold til HSBCs finansiering af alle typer kunder på sigt og med fokus på olie og gas samt forsyning og energi til en start.

Og den forpligter sig også til at offentliggøre en politik for udfasning af finansiering af kulkraft og kuludvinding senest 2030 i OECD og 2040 uden for OECD.

»Det er en god dag for klimaet og os som aktionærer, når HSBC, som er Europas næststørste udbyder af lån til investeringer i fossile brændstoffer, nu har set fornuften i at lægge sin forretning om. Det har været en hård forhandling, men vi må rose HSBC for indsatsen og beslutningen om at give efter for en lang række af vores ønsker. Derfor har vi trukket vores oprindelige aktionærforslag og bakker op om det fælles forslag sammen med HSBC,« siger Jens Munch Holst.

Siden Paris-aftalen fra 2015 har HSBC finansieret fossile investeringer for mere end 520 mia. kr.

»Vi er førende inden for bæredygtig finansiering, og HSBC forventer at stille mellem 750 mia. og 1000 mia. dollar i finansiering til rådighed inden 2030 til kunder i alle sektorer til en gradvis nedbringelse af CO2-udledningerne. Arbejdet med vores plan mod nul-udledning, fortsætter i et samarbejde med vores kunder, aktionærer og ShareAction,« siger en talsperson for HSBC i en kommentar til aktionærernes tiltag.

De centrale punkter i aftalen mellem HSBC og gruppen på de 15 investorer er:

  • Sætte og offentliggøre 2025 og 2030 CO2-reduktionsmål ift. HSBC’s finansiering af alle typer kunder på sigt og med fokus på olie og gas samt forsyning og energi til start. Målene sættes inden udgangen af 2021 for disse og skal være i tråd med Paris-aftalens mål om at holde den gennemsnitlige globale opvarmning til 1,5 grader uden at basere sig på de mest teknologi-optimistiske scenarier vedr. opsamling og lagring af Co2.
  • Offentliggøre en politik for udfasning af finansiering af kulkraft og kuludvinding senest 2030 i OECD og 2040 uden for OECD
  • Årlig rapportering og redegørelse vedrørende indsatsen, metode, antagelser, scenarier m.m.
  • Konsultere gruppen af investorer samt NGO’en ShareAction i processen med at udarbejde ovenstående (mål og politikker).

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.