Serier

»Jeg har aldrig mødt en vegetar før«

Der er store nationale forskelle på, hvordan det enkelte individ tager ansvar for eksempelvis klimakampen. Det er en af de opdagelser August Solliv har gjort sig i sin første tid i Hong Kong som en del af eliteudvekslingsprogrammet Globe.

Talenternes uddannelsesrejse

»Jeg har aldrig mødt en vegetar før.«

Sdan lød nogle af de første ord, jeg hørte fra en lokal i Hong Kong efter min ankomst til byen for knap halvanden måned siden. Vi var ude at spise frokost på et lokalt marked, hvor jeg bad min kvindelige medstuderende om hjælp til at bestille, da hele menuen var på kantonesisk og jeg ønskede noget vegetarisk.

For mig er det intet specielt at være vegetar, men for hende var det noget særdeles unikt. Det var mit første møde med den anderledes tilgang til klimaet i Hong Kong sammenlignet med Danmark.

Forskellen mellem de to lande er individets plads i samfundet. Individet spiller ikke på samme måde en bærende rolle i samfundet og tillægges derfor heller ikke lige så meget ansvar og medbestemmelse.

Det betyder, at det vi i Danmark ser som noget af det vigtigste inden for klimakampen – sænkningen af CO2-udledning fra ens personlige forbrug – ikke har samme fokus i Hong Kong.

I Danmark får man ofte at vide, at man skal tænke over at spise mindre kød, at rejse mindre, at genbruge mere, at købe økologisk og lokal frugt i supermarkedet und so weiter.

Globe
  • Globe er et trikontinentalt udvekslingsprogram for elitestuderende på CBS i samarbejde med Chinese University of Hong Kong og University of North Carolina, Chapel Hill.
  • Årligt bliver 18 studerende fra linjen B.Sc. in International Business og et tilsvarende antal fra hvert af de to partneruniversiteter udvalgt til som samlet gruppe at tilbringe et semester i Hong Kong, et i USA og et i Danmark.

Det gør man ikke på samme måde i Hong Kong. For eksempel viser tal fra Hong Kongs miljøstyrelse, at kun 1 pct. af plastaffald bliver genbrugt (til sammenligning bliver omkring 15 pct. genbrugt i Danmark), og tendensen er faldende i Hong Kong. Siden 2010 er andelen af affald, der bliver genbrugt i Hong Kong, halveret.

»Hvad ligger der så til grund for det mindre fokus?,« ville man nok spørge sig selv. Det er en blanding af faktorer. Spørger man nogle af de lokale studerende, er Hong Kongs kollektivistiske kultur dog hovedgrunden til manglen på fokus på klimavenligt forbrug. Det anses ikke for at være det enkelte individs rolle at tage ansvar for bekæmpelse af klimaforandringerne ved at ændre sine vaner og sit forbrug, men nærmere det overordnede samfunds ansvar.

Det er altså gennem den offentlige og den private sektor, at klimakampen skal føres. En undersøgelse fra 2020 lavet af survey-instituttet HK PORI viser, at 80 pct. af befolkningen i Hong Kong mener, at staten har det overordnede ansvar for at tackle klimaproblemerne, men også at private virksomheder deler noget af ansvaret.

Hong Kongs regering har sat et mål om, at landet skal være CO2-neutralt i 2050 (præcis ligesom i Danmark) og prøver at skubbe landet i en klimavenlig retning. Men ansvaret ligger også hos de private virksomheder. Disse har muligheden for at mindske CO2-udledningen i Hong Kong og har nok et højere ansvar for at agere proaktivt på klimadagsordenen i et kollektivistisk land end i et individualistisk land, da kollektivisme sjældent har givet incitament til handlekraft hos individet.

Danmark er generelt langt fremme, når det gælder klimaet, og der er danske virksomheder, som befinder sig i den globale klimatop og derfor kan være med til at præge andre lande i den rigtige retning.

Jeg håber derfor, at danske virksomheder med afdelinger eller leverandører i kollektivistiske lande vil tage dette til efterretning. Klimaforandringer finder sted på et globalt plan, hvorfor virksomheders ageren i kollektivistiske lande såsom Hong Kong er mindst lige så vigtig, som den er i Danmark, selvom presset ikke mærkes på samme måde.

Læs også