Erhverv

58 dage til festivalstart: »For hver dag, der går, stiger frustrationerne«

Så længe regeringen ikke fastslår, at festivaler ikke kan gennemføres til sommer, vil arrangørerne planlægge efter en festivalsommer.

Artiklens øverste billede
I 2018 spillede Nickelback på Jelling Musikfestival. I år kommer der formentlig ingen internationale navne, hvis der overhovedet bliver en festival. Arkivfoto: Per Lange

De er fortsat på pinebænken. 

Sent mandag indgik alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige en aftale om en plan for genåbningen af Danmark. En aftale, som indbefatter teatre, museer og spillesteder, men hvor festivalerne stadig ikke får svar på, om de kan gennemføre deres planer. 

De må vente til midten af april, hvor en ekspertgruppe skal komme med forslag til, hvordan større forsamlinger og arrangementer kan afholdes sundhedsmæssigt forsvarligt.

Svært at nå

For Jelling Musikfestival, der efter planen afholdes 20.-23. maj, giver det ganske få uger til at få alle brikkerne til at falde på plads. Og internationale navne bliver der efter alt at dømme ingen af. 

»Vi er pressede. Der er mange ting, vi ikke har nået endnu og får svært ved at nå, så vi har brug for en udmelding, og vi havde håbet på, at den kom i går,« siger direktør for festivalen Lars ”Charlie” Mortensen, der normalt glæder sig over, at være den første festival i rækken, fordi det gør det nemt at booke kunstnere.

Men i dette tilfælde står festivalen »ved den yderste kant,« som han formulerer det.

»For hver dag, der går, stiger frustrationerne, og det bliver sværere og sværere,« konstaterer Lars ”Charlie” Mortensen, som peger på, at en nedskaleret model også vil være en mulighed.

»Hvis der kommer en udmelding om, at vi må lave en festival, må vi se, om vi kan nå det. Vi vil i hvert fald ikke kaste håndklædet i ringen lige med det samme.« 

»Men det hele handler jo om, hvordan smittetallene ser ud, og hvordan vaccinerne bliver rullet ud, og der står vi lidt i et limbo. 

Fortsætter planlægning

Brian Nielsen, som er administrerende direktør i Down the Drain Group, der arrangerer Northside og Tinderbox, havde med genåbningsplanen forventet en afklaring af mulighederne for at lufte festivalarmbåndene. 

»Det havde været mere hensigtsmæssigt for både gæster, frivillige, leverandører og ikke mindst for at sikre en fortsat ansvarlig planlægning,« lyder det i en skriftlig kommentar.

Ikke desto mindre vil man fortsætte forberedelserne, som om at det bliver en festivalsommer.

»Genåbningsplanen må vi på nuværende tidspunkt opfatte som et udtryk for, at regeringen tror på, at festivaler kan lade sig gøre til juni. Vi må antage, at regeringen havde meldt ud, hvis dette ikke var tilfældet,« lyder det. 

Roskilde Festivals direktør, Signe Lopdrup, tolker genåbningsplanen på samme måde som Brian Nielsen. 

»Så vi fortsætter planlægningen med fornyet intensitet - ellers løber tiden simpelthen fra os,« siger hun til Ritzau i en skriftlig kommentar.

Northside foregår i Aarhus fra 3. til 5. juni, mens Tinderbox er planlagt til 24.-26. juni i Tusindsårsskoven i det vestlige Odense. Roskilde Festival finder sted fra den 26. juni til 3. juli. 

Smukfest har tid

Hos Smukfest har man tiden på sin side. Først fra 4. til 8. august kan de musikglade indtage Skanderborgs bøgeskov. Ikke desto mindre er talsmand for Smukfest Søren Eskildsen skuffet over, at festivalerne ikke er nævnt i genåbningsplanen.

»Vi har bedt om at blive en del af løsningen i mange måneder. Det har vi efterlyst, fordi vi har ekspertisen til at håndtere store menneskemængder. Det er godt, at ekspertgruppen nu er blevet nedsat, men det burde være sket for mange måneder siden,« siger han til DR.

Tidligere på måneden indgik regeringen en aftale med SF, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre, Venstre og Konservative, som sikrer kompensation, hvis sommerens arrangementer aflyses pga. corona. 

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.