Anders Dons: »Jeg er bekymret over uligheden – meget bekymret«

Det er stadig koldt uden for. Vi har begge mundbind på, da vi mødes ved elevatoren, og den enorme kontorbygning med udsigt ud over Københavns tage er stort set affolket. Det er fortsat pandemien, der svinger taktstokken.

Men det er en tindrende klar og solrig forårsdag i marts, og Anders Dons er optimist. Det skal der ikke herske tvivl om.

»I de seneste 12 måneder har vi virkelig bevist, at vi som samfund kan omstille os. Det er en væsentlig grund til, at jeg er optimist.«

Han er chef for den største rådgiverkoncern i landet, Deloitte, som er en del af et af verdens største rådgiverhuse.

Deloitte og han lever af at lodde stemningen og forudsige, hvad virksomheder og regeringer bliver ramt af lige om lidt.

Derfor har han også dybdeanalyseret den situation, vi befinder os i lige nu, hvor vi forhåbentlig er ved at lægge pandemien bag os og kan finde tilbage til en eller anden form for normalitet.

Det tror Anders Dons på, at vi kan meget snart. Men samtidig står vi som samfund med en udfordring, som allerede var der, før pandemien ramte, og som formentlig er blevet endnu større.

»Uligheden er det, der fodrer bæstet lige nu, og uligheden er vel det sværeste at håndtere lige nu,« siger Anders Dons.

»Jeg er bekymret over uligheden. Meget bekymret. Det er også et af de tre områder, som lederne i vores undersøgelse peger på som de største udfordringer. Det er klima, det er sundhed og det er ulighed og omstilling af arbejdsstyrken. Det er svære problemstillinger.«

Som han ser det, var uligheden der allerede, før den takkede runde coronavirus som en nedbrydningskugle begyndte at smadre rundt i verden.

»Det er den, der gav os brexit, den har givet os regeringer som i Ungarn og Polen (bliver opfattet som relativt protektionistiske og nationalistiske, red.), den gav Donald Trump magten i USA. Og det er også den, der gør det supersvært for politikerne at lægge en strategi og have en ambition, som de kan navigere let med og finde det rigtige narrativ omkring,« siger Anders Dons.

Han beskriver den nuværende økonomiske genopretning som et K - som afspejler kløften i samfundet.

Det øverste V i bogstavet afspejler, at mange topchefer i mange brancher er svært optimistiske. De kan se masser af muligheder i de tre megatrends, som helt overordnet råder i verden og især erhvervslivet: Teknologien. Klimaet. Globaliseringen.

»Den nedre del af K’et er de mange mennesker, der er arbejdsløse, som står på kanten af arbejdsmarkedet. Det er de mennesker, der har et arbejde, men som er bekymret for, om der er omskoling og efteruddannelse, der tager dem med ind i den nye verden – eller om de bliver efterladt på perronen. Så K’et repræsenterer derfor også polariseringen, der sker på ryggen af den ulighed, der allerede var på vej, og som har været på vej i lang tid,« siger Anders Dons.

De samme tre trends - den teknologiske udvikling, klimaet og globaliseringen - breder sig i rasende tempo, og de har gjort alting meget gennemsigtigt.

Jorden er blevet flad, siger Anders Dons. Hierarkierne er for nedadgående, og befolkningen følger med i alt og blander sig i alt.

Det blotter uligheden, og det får folk til at demonstrere og protestere, hvis de er utilfredse med udviklingen. Hvad enten det er den økonomiske ulighed eller de skiftende restriktioner under pandemien.

Svaret på udfordringen med ulighed er for det første noget af det, han mener, vi virkelig kan være stolte af i det seneste år.

»Under pandemien har vi for det første lært at omstille os, og for det andet har vi været på en fælles mission sammen. Vi har vist samfundssind. Nu står vi med en udfordring globalt og lokalt i forhold til at få alle med. En udfordring, som vi alle sammen skal tage en del af ansvaret for. Men vi har lige lært alle sammen at tage et medansvar, og det får vi brug for at tage med videre i takt med, at trends med teknologien, klima og globalisering fortsætter.«

For det andet er det nødvendigt at samarbejde - både på det personlige plan, i virksomhederne og på det globale plan.

»Vi lærte jo alle sammen med det samme at arbejde virtuelt og være fleksible og arbejde under ansvar. Og så har vi lært, at siloerne skal rives ned i virksomhederne. Du skal være agil som virksomhed og som samfund, og det kræver samarbejde både internt og udadtil.«

Anders Dons er meget fortrøstningsfuld med, at viljen til at samarbejde er der i virksomhederne.

»Det allermest positive, vi har lært, er, at vi er sociale væsner. Vi har brug for hinanden. Det at mødes ved kaffemaskinen eller sætte sig ned på arbejdet og snakke – at tage sig af hinanden - det har vi savnet helt vildt. Vi skal klart bruge det, at vi så gerne vil være sammen på et hold.«

Når man spørger til samarbejdsviljen på det større politiske og internationale plan, sniger kløerne sig frem på topchefen.

»Hvis jeg skal sige et eneste ord, der bliver brug for fremover, så er det lederskab. Det bliver helt afgørende på alle niveauer i regeringer, i tilhørende institutioner, i EU, i WHO. Hvis det lederskab ikke bygger på, at man gerne vil samarbejde, og man vil være sammen om at finde løsninger, hvad enten det er løsningen på regulering af tech-giganter eller klimaudfordringer eller handelsaftaler... Hvis vi vælger den protektionistiske vej, går vi mod et... dommedagsscenarie er måske lidt voldsomt, men det vil virkelig været et skidt scenarie,« siger Anders Dons.

Han tror på, at vejen ud af krisen er at lade data og videnskab drive beslutningerne, og at man skal samarbejde og dele data og viden.

Og han er som sagt optimist.

»Det scenarie, vi alle håber på, og som jeg tror, er det mest sandsynlige, er, at vi alle sammen kommer tilbage i vores normale sociale omgang og måde at være sammen på. Det er det, vi håber, vil ske inden udgangen af juli.«

Der er også mere dystre scenarier, hvor vaccinerne bliver forsinket, eller hvor virus muterer endnu mere, og åbningen af samfundet trækker ud. Og der er mere positive scenarier, hvor vejen mod genåbning sker uden opbremsninger og forsinkelser.

Men Anders Dons tror altså på en mellemting.

Indtil videre er han også godt klar over, at han som topchef i Deloitte har en opgave i sit eget hus, nemlig at håndtere de medarbejdere, der vender tilbage på arbejdet i en måske lidt slidt forfatning.

Han har selv tilbragt nedlukningen med sin familie, hvor det især har været hans kone Lise, der har stået for ”hjemmeundervisningen” af de tre børn i alderen 12 til 14 år. De to ældste børn på snart 25 år er flyttet hjemmefra.

»Personligt har jeg selv vandret skoven tynd med kunder og kolleger og andre. Det gode ved det er, at når du går der sammen, kan du ikke løbe væk fra hinanden. Man har tid til refleksion, man har tid til at lytte til hinanden på en helt anden måde,« siger han.

Men for mange af især de yngre medarbejdere har nedlukningen og hjemmearbejdet været betydeligt værre.

»Stressfaktoren er øget. Det kan vi se af vores målinger. Der er unge, der sidder derhjemme og synes, det er relativt ensomt at sidde hjemme i deres lejlighed. Mange af dem er lige kommet ud af uddannelsessystemet med meget social omgang og sport og foreningsliv og venner. Jeg tror ikke, vi skal være overraskede over, at når du hiver alt det ud, er det nærmest tortur mod et menneske, man udøver.«

Medarbejderne med skolesøgende børn har om ikke andet fået en stor respekt for folkeskolelærere, konstaterer Anders Dons.

Han håber, at de fleste problemer løser sig i takt med, at samfundet åbner.

»Jeg vælger at tro, at når foreningslivet og samfundet begynder at åbne op igen, og vi kommer tilbage på arbejdspladserne, så kommer det sociale tilbage. Så tror jeg, vi finder et normalt leje igen i forhold til det øgede stressniveau nu. Men det har været svært for mange mennesker.«

Pandemien har ændret arbejdspladserne på længere sigt, fordi det har vist sig, at man sagtens kan arbejde effektivt hjemme - men også at de fleste af os har brug for at komme ind og gnide albuer med kollegerne.

Derfor tror Anders Dons, at »future of work« er et tema, alle kommer til at tumle.

»Der kommer mere fleksibilitet og frihed under ansvar, og det betyder, at man skal finde ud af, hvilke processer man vil gøre mere simple. Også virtuelt. Hvilke processer vil du gerne have, at man er mere fysisk sammen om, fordi det er dér, man udvikler ideer, og hvor man udvikler holdet? Det med, at folk lister ud af døren før tid og er bange for at blive set, hvor folk siger »god halv fridag« - det tror jeg, vi er kommet ud over. Det er output, vi måler – ikke input.«

Men i første omgang synes han, at danskerne generelt - borgere og virksomheder og samfund - virkelig skal klappe sig selv på skulderen over, hvor hurtigt vi kunne omstille os, og at pandemien ikke endte i det finansielle og sundhedsmæssige ragnarok, man frygtede i marts 2020.

»Fast forward til marts i år: Vi har fire vacciner, flere er måske på vej. Vi har en videnskab, der er optimistisk. Det er forår, solen skinner, varmen kommer, danskerne har udsigt til vacciner. Så der er grund til optimisme!«