Stop for Astrazeneca kan forsinke vaccineplan to uger

Beslutningen om at forlænge pausen for Astrazenecas covid-19-vaccine får betydning for den danske vaccineplan.

Det oplyser Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde torsdag.

»Det kommer til at påvirke vaccinationskalenderen og forsinke den,« siger han.

Sundhedsmyndighederne vurderer ud fra et »forsigtighedsprincip«, at det er nødvendigt at foretage yderligere undersøgelser af vaccinens mulige sammenhæng med sjældne, men alvorlige blodpropper. Derfor forlænges pausen med tre uger frem til og med uge 15.

I første omgang vil pausen givet et ”hul” i vaccineudrulningen på 4-5 uger, som dog vil kunne indhentes igen.

Desuden får pausen den praktiske konsekvens, at regionerne nu skal aflyse de næste tre ugers vaccinetider for Astrazeneca.

De berørte borgere tæller primært frontpersonale i sundheds- og ældresektoren. De vil ikke umiddelbart få booket nye vaccinetider, men vil få tilbudt en godkendt vaccine – enten Astrazeneca eller en anden – på et senere tidspunkt, understreger Brostrøm.

Mange vacciner i køleskabet

Midt i april vil Danmark have omkring 220.000 doser Astrazeneca-vacciner på lager. Disse doser vil hurtigt kunne tages i brug, hvis myndighederne beslutter det til den tid.

»Dem kan vi meget hurtigt få ud at rulle. Fordi vi kan komme op i meget høj hastighed. Det vil sige, at vi hurtigt kan indhente det tabte,« forsikrer Brostrøm.

I det scenarie forventer Sundhedsstyrelsen, at alle danskere over 50 år vil have modtaget invitation til vaccination senest 23 maj.

Hvis undersøgelserne i stedet munder ud i, at Astrazeneca ikke længere skal bruges i Danmark, vil det påvirke vaccinationskalenderen yderligere. Det vil kunne udskyde datoen for, hvornår alle danskere over 50 år er blevet tilbudt vaccine med ca. to uger – fra sidst i maj til begyndelsen af juni.

Ligeledes vil den forventede slutdato for, hvornår alle danskere har fået tilbudt en vaccine, blive udskudt med ca. to uger fra slut-juli (uge 30) til midt-august (uge 32). Denne prognose er dog meget usikker på nuværende tidspunkt, da den afhænger af vaccineleverancerne fra de store medicinalfirmaer, understreger Brostrøm.

20.000 indberetninger

Den 11. marts blev vaccinen fra Astrazeneca sat på pause i 14 dage efter indberetninger om alvorlige tilfælde med en sjælden kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader hos personer, der havde fået vaccinen.

Det er dog stadig ikke muligt at sige noget om en sammenhæng, oplyser enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Tanja Erichsen, på torsdagens pressemøde.

Lægemiddelstyrelsen har modtaget lige over 20.000 indberetninger om mulige bivirkninger fra Astrazeneca-vaccinen, men langt de fleste handler om milde eller moderate bivirkninger.

Tanja Erichsen, understreger, at bivirkninger ved lægemidler er helt normalt, og at Astrazeneca stadig generelt regnes som sikker.

»Set ud fra et lægefagligt perspektiv er vaccinen fortsat en sikker og effektiv vaccine mod covid-19-sygdom. Men det kan ikke udelukkes, at der kan være en sammenhæng mellem vaccinen og det meget usædvanlige sygdomsbillede,« siger hun.

Der er ikke bekymring for de to andre godkendte vacciner fra Pfizer og Moderna, understreger Søren Brostrøm.

Han udtrykker dog nervøsitet for, om danskerne vil være tilbageholdene med at tage imod den svenske-britiske Astrazeneca-vaccine på grund af historierne om mulige, alvorlige bivirkninger og enkelte dødsfald.

Hvis borgere takker nej og venter på et tilbud om en anden vaccine, kan det forsinke udrulningen yderligere, da der kan gå 1-3 måneder, før man får tilbudt en anden vaccine, lyder det fra Brostrøm.

EMA: Fordelene er størst

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, iværksatte i forrige uge en undersøgelse af Astrazeneca-vaccinen for at finde ud af, om der var en eventuel sammenhæng mellem vaccinen og de alvorlige bivirkninger.

De alvorlige sager er sjældne.

Ud af ca. 20 mio. vaccinedoser givet i EU-lande og Storbritannien er der kommet 25 indrapporteringer om blodpropper. Det svarer til 0,000125 procent.

EMA’s direktør Emer Cooke udtalte torsdag i sidste uge på et pressemøde i Amsterdam, at vaccinen er sikker:

»Det er stadig vores klare overbevisning, at fordelene ved Astrazeneca-vaccinen, der forhindrer smitte med coronavirus og dertilhørende indlæggelser og dødsfald, opvejer risikoen for bivirkninger,« udtalte hun.

Lande som Finland, Frankrig, Tyskland og Italien har allerede taget vaccinen i brug igen efter en kortvarig pause. Lande som Finland og Sverige bruger dog kun vaccinen på ældre målgrupper over 65 år, da bivirkningerne ikke menes at ramme disse.

Det er muligt, at Danmark vil følge en lignende model, hvis vaccinen tages i bruge igen, men det er stadig for tidligt at sige, oplyser Søren Brostrøm.

Han medgiver, at Sundhedsstyrelsen måske er overforsigtig.

»Det kan man godt sige. Vi har lagt et ekstra forsigtighedsprincip ind i forhold til de vurderinger, der er kommet, og i forhold til, hvad andre lande gør,« siger han.

Givet til 150.000 danskere

Efter nye forsøg i USA justerede Astrazeneca torsdag vaccinens effektivitet en anelse fra de tidligere 79 procent med nu 76 procents effektivitet mod symptomatiske sygdomsforløb.

Det vil sige, at der er 76 procent færre sygdomstilfælde blandt personer, der har fået vaccinen, sammenlignet med en kontrolgruppe, der fik placebo.

Der er dog fortsat rapporteret 100 procents effektivitet mod alvorlig eller kritisk sygdom og hospitalsindlæggelse.

Omkring 150.000 danskere har allerede fået et stik med Astrazeneca-vaccinen svarende til godt 23 procent af de førstegangsvaccinerede, viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

Det er endnu uvist, hvornår borgerne kan få andet stik. Eller hvornår de eventuelt vil få tilbudt en anden vaccine, såfremt Astrazeneca ikke bliver godkendt.

Langt hovedparten af de danske vaccinerede (71 procent) har fået Pfizer/Biontechs vaccine.