Erhverv

Novo Nordisk får tidligere Ørsted og TDC-chef i bestyrelsen

Henrik Poulsen er nyt bestyrelsesmedlem i Novo Nordisk. Foto:  Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Novo Nordisk får tidligere topchef for Ørsted og TDC Henrik Poulsen i bestyrelsen.

Det står klart efter en afstemning ved generalforsamlingen torsdag.

Henrik Poulsen blev foreslået på baggrund af sin omfattende ledelses- og bestyrelsesmæssige erfaring i store, internationale virksomheder.

Hertil kommer ifølge indstillingen et væsentligt finansielt kendskab, og en dybdegående viden om strategi, transformation, innovation og opkøb og fusioner.

Helge Lund og Jeppe Christiansen fortsætter som henholdsvis formand og næstformand.

Desuden er Laurence Debroux, Andreas Fibig, Sylvie Grégoire, Kasim Kutay og Martin Mackay blevet genvalgt.

Læs også