Erhverv

Storbanker rasler ned i værdi efter hedgefonds fejlskud

Credit Suisse og en række andre storbanker står til lide store milliardtab, efter at en hedgefond er kommet ud i finansielt uføre. Det har fået bankernes aktiekurser til at rasle ned mandag.

Credit Suisse-aktien faldt med 16 pct. mandag sammen med flere andre bankaktier, der også bliver berørt af tab, en hedgefond har lidt. Foto: Antonio Calanni/AP Foto: Antonio Calanni/AP

Milliarder er barberet af flere storbankers markedsværdi mandag.

Det sker efter, at den schweiziske storbank Credit Suisse og den japanske investeringsbank Nomura Holding, der er noteret på den amerikanske fondsbørs, mandag meldte ud, at deres indtjening står til at blive ramt betydeligt af en hedgefonds fiasko. Det skriver CNN.

Der er ifølge CNN og flere andre udenlandske medier tale om hedgefonden Achegos Capital Managements.

De to bankaktier dykkede begge med 16 pct. mandag, mens også aktiekurserne for en række andre banker som Goldman Sachs, Deutsche Bank og Morgan Stanley dykkede, men kun med lave encifrede tal.

Goldman Sachs og Deutsche bank har afvist at kommentere sagen over for CNN, mens det heller ikke er lykkedes mediet at få en kommentar fra Morgan Stanley.

Bloomberg skriver ifølge Ritzau, at Achegos Capital Management fredag i sidste uge måtte sælge ud for milliarder af dollar for at dække store tab på eksponeringer i en række selskaber.

Mandag kom nyheden om, at hedgefonden ikke længere kunne at betale den såkaldte margin på sine investeringer.

BRANCHENYT
Læs også