Erhverv

Skal vi dække drivhuse med gennemsigtige solceller?

Måske. Men der er stadig et par udfordringer, der skal løses, før det bliver båret ud i virkeligheden, påpeger forskere.

Planterne ser ud til at gro fint, selv om man udskifter det almindelige glas med semi-gennemsigtige solceller, viser nyt studie. Arkivfoto: Kim Agersten/Polfoto

Forestil dig, at man kan smøre et tyndt lag film af solceller ud over taget på et energitungt drivhus.

Det kan potentielt gøre drivhuset til sit eget lille kraftværk, hvor noget af den energi, der kræves til at få grøntsagerne til at spire i et lukket miljø, kommer fra Solens stråler.

Tanken er faktisk ikke så fjern endda: En række forskere har nemlig eksperimenteret med, om afgrøderne i et drivhus bliver påvirket af at skifte det traditionelle glas ud med et lag af semigennemsigtige organiske solceller. Det skriver Videnskab.dk.

Resultaterne er netop blevet fremlagt i tidsskriftet Cell Physical Science og viser, at det ikke ser ud til at være afgrødernes vækst, der kommer til at bremse udviklingen.

Påvirker ikke salatbladene

I første omgang har forskerne eksperimenteret med røde salathoveder.

Her sammensatte de små vækstbokse i et kontrolleret miljø, hvor salathovederne blev udsat for flere typer af lys og bølgelængder fra både organisk solcelleglas og almindeligt glas fra drivhuse.

De justerede ligeledes for en række forhold, så temperatur, CO2-koncentration og mængde af vand var den samme under alle typer glas, så det var muligt at sammenligne de forskellige resultater.

Læs også: Grøn energi er en bedre investering end nogensinde

Når forskerne lod salathovederne spire under semigennemsigtige solcelleglas, fandt de ingen markant ændring i hverken antioxidanter, optag af CO2, størrelse eller vægt på tværs af salathovederne, viser studiet.

Vokser ikke ind i himlen

Den slags solcelleteknologi har altså potentialet til at gøre drivhuset til et kraftværk uden at gøre krav på mere landareal, lyder det.

Men før man bliver revet for meget med, så vokser salatbladene ikke ind i himlen, påpeger Jørgen Schou, der er seniorforsker ved Institut for Fotonik på DTU.

Først og fremmest bakser de organiske solceller stadig med et par udfordringer. Dels når det kommer til at vride energi ud af Solens stråler, og dels når snakken falder på holdbarhed.

»De semitransparente organiske solceller har en effektivitet på omkring 10-15 pct. i laboratoriet og vil som kommercielle celler have en noget lavere effektivitet. Vi mangler også information om holdbarheden af den semitransparente celle under solstråling, hvilket tidligere har været et problem for organiske solceller,« uddyber Jørgen Schou, som har skimmet studiet for Videnskab.dk.

»Så drivhuse med semitransparente celler kan muligvis finde anvendelse under specielle forhold, men det vil være afgørende for udbredelse, at der findes holdbare, robuste celler til yderbeklædning, som også kommer ned i pris,« konstaterer seniorforskeren.

Læs også: Nyt Danmarkskort: Så meget fylder dansk landbrug

Stadig et stykke vej

Det bliver altså ikke i morgen, at Europas drivhuse bliver belagt med organiske solceller, siger Jørgen Schou. Men studiet her har imidlertid vist, at det ikke nødvendigvis er salathovederne, som bremser udviklingen.

Det er snarere nogle tekniske udfordringer, som måske endda allerede kan løses med eksisterende teknologi.

De traditionelle solceller, også kaldet silicium-celler, holder nemlig i meget længere tid og kan konvertere en større del af Solens stråler om til energi.

»Hvis solcellerne skal udskiftes hver tredje måned, er det ikke rentabelt med et sådant drivhus. Så kan man på en nemmere måde hente strøm fra en nærliggende solcellepark med normale silicium-celler,« uddyber Jørgen Schou.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

BRANCHENYT
Læs også