Erhverv

Tv-værten Thomas Uhrskov får som den første nogensinde bygget et tungt hus på veldokumenterede skruefundamenter

71 galvaniserede stålskruer skal bære Thomas Uhrskovs nye sommerhus i Klitmøller. Professor Lars Bo Ibsen kalder det en revolution for byggebranchen.

Thomas Uhrskov er ikke håndværker, men kalder sig hobbyhåndværker og elsker at være omgivet af dygtige mennesker. Han og hans hustru har selv tegnet det nye hus. 
Foto: Kasper Heden Andersen »Det er helt fantastisk at få lov til at lave noget nyt for byggeriet i Danmark. Så det er dejligt,« siger Jacob Tvede fra Bayo.S.

Foto: Kasper Heden Andersen De 76 mm tykke skruer er belagt med galvaniseret stål og kan ifølge Jacob Tvede fra Bayo.S holde i mere end 100 år. 

Foto: Kasper Heden Andersen Den litauske civilingeniør Tomas Sabaliauskas tjekker den data, som de har fået fra målinger på skruefundamentet.

Foto: Kasper Heden Andersen

I Klitmøller lægger den skiglade journalist og tv-vært Thomas Uhrskov for øjeblikket jord til et stykke grundforskning, der kan vise sig at blive banebrydende for byggebranchen.

Hans nye sommerhus skal stå på 71 stålskruer, som i stedet for den traditionelle beton skal udgøre fundamentet i det 150 kvadratmeter store betonhus. Projektet er det første af sin art og skal være med til at bevise, at skruefundamenter kan understøtte rigtige huse.

»Nu kan man dokumentere, at de her skruer kan holde til helt vildt meget. Det er jo både betongulv, betonvægge og betonloft,« siger Thomas Uhrskov, som i disse dage overnætter i en utæt skurvogn på byggepladsen, hvor hans sommerhus en dag skal stå.

Tidligere har man bygget lette huse og træhuse og sågar murstenshuse på skruefundamenter, men Thomas Uhrskovs hus er det første hus, der bliver rejst på skruer, hvis bæreevne kan dokumenteres af nye modeller udviklet af forskere.

»Det, det egentlig går ud på, er, at vi vil revolutionere byggebranchen,« siger Lars Bo Ibsen, professor på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet.

Projektet har modtaget 15,6 mio. kr. fra Innovationsfonden til at udvikle modeller, der kan bruges til at beregne, hvor meget skruerne kan bære. Det gør de i samarbejde med geoteknikvirksomheden Andreasen og Hvidbjerg samt Bayo.S Skruefundamenter fra Lolland, som leverer og installerer skruerne. De to sidstnævnte virksomheder har selv bidraget med i alt 6,2 mio. kr.

»Målet er at lave et fundament til sådan et hus som det her på en dag, hvor man i dag skal bruge to-tre måneder på at grave ud, få støbt beton og lade betonen hærde,« siger Lars Bo Ibsen.

Skruefundamenter er både tidsbesparende, økonomisk forsvarligt og mindre klimabelastende i forhold til betonfundamenter, fortæller Lars Bo Ibsen. Man sparer cement, men også sand og grus, som efterhånden er mangelvarer i Danmark.

Skruerne bliver leveret af Bayo.S Skruefundamenter, som også installerer de 76 milimeter tykke skruer ved hjælp af en borerig.

»Problemet har været, at ingen har kunnet dokumentere bæreevnen,« siger Jacob Tvede, partner og projektchef hos Bayo.S Skruefundamenter.

Jacob Tvede fortæller, at forskningen i dag er nået så langt, at de hos Bayo.S kan taste jordbundsdata ind i en applikation, som kan fortælle dem, hvor mange skruer der skal til for at understøtte en vis vægt. På den måde kan man dokumentere for et forsikringsselskab, at huset står sikkert.

»Den løsning, vi laver med Thomas, er et unikt produkt, der kommer til at kunne bruges af alle husbyggere til et- og halvandetplanshuse i Danmark,« siger Jacob Tvede.

Thomas Uhrskovs problem opstod, da han fik lavet jordbundsundersøgelser på sin grund i Klitmøller. Det viste sig, at et tørvelag i undergrunden betød, at han enten skulle bekoste en større udgravning eller regne med sætningsskader og revner i betonvæggene.

Det var han ikke interesseret i. Men jordbundsfolkene fortalte ham også om forskningsprojektet ved Aalborg Universitet.

Nu lader han sit fremtidige sommerhus agere prøveklud for forskerne. De har tillige opstillet et testområde i det, der en dag bliver husets forhave. Her installerer de 14 skruer og tester deres styrke, hvordan de sætter sig og bryder jorden.

Til gengæld slipper Thomas Uhrskov for problemet med den ustabile undergrund og kan til jul, håber han, kalde sig verdens første ejer af et tungt hus sat på skruefundamenter.

»Jeg ved ikke, om vi bare var heldige, eller om vi var enzymet, der fik speedet det lidt op,« siger Thomas Uhrskov.

Læs også