Erhverv

Tirsdag blev kampen mod de ustyrlige lokker indledt

Landet over fik frisørerne travlt, da hårtyngede danskere stod i kø for at få styr på de forvoksede manker.

Tirsdag var der travlt fra morgenstunden her i Salon Blues i Galten. Foto: Marie Ravn Genåbning af liberale erhverv. Blandt andet frisører. Salon Blues 

Sophie La Cour, 31 år og studerende.

“Det var rart at blive klippet. Jeg har forsøgt at klippe mig og farve mit hår, men det er ikke det samme. Det er jo også den føles af selvforkælelse, ved at gå til frisør”.

Foto: Marie Ravn Genåbning af liberale erhverv. Blandt andet frisører. Salon Blues 

Sophie La Cour, 31 år og studerende.

“Det var rart at blive klippet. Jeg har forsøgt at klippe mig og farve mit hår, men det er ikke det samme. Det er jo også den føles af selvforkælelse, ved at gå til frisør”.

Foto: Marie Ravn

Der er ingen tvivl om, at det er en glædens dag i Salon Blues i Galten. En rød løber ligger foldet ud, og små flag står og blafrer i vinden. Igennem vinduet er det tydeligt at se, at både pulsen og humøret er højt. Der er gang i trimmere, saksene danser, og hårtotter daler ned fra stolene og lander på det mørkegrå linoleumsgulv.

Der er en summen fra kunder, der taler om alt fra julegavebytterier til de nyankomne kuldestrøg, der lige nu raser ind over det danske land. Det er ingen hemmelighed, at mange af dagens bookinger er stamkunder, og at de har savnet en snak med deres frisør.

Telefonen ringer jævnligt. Der er kunder, som må aflyse, fordi de ikke havde forstået, at de skulle fremvise en negativ coronatest ved indgangen, og kunder, hvis test er udløbet. Der er også folk, der ringer for at booke en tid, og der er generelt en speciel stemning i salonen. En stemning af nervøsitet, spænding og lettelse over endelig at være i gang igen.

»Det er godt at være i gang igen, men det er også voldsomt. Der er så mange ting, der skal holdes styr på. Vi har ikke været i gang i fire måneder, og det betyder, at vi er ude af form, så vi skal lige finde tempoet igen,« siger Bolette Viberg, der er indehaver af Salon Blues.

Nedenfor kan du møde nogle af hendes kunder:

Tore Kristensen, 23 år og har sabbatår

»Det var fantastisk at blive klippet. Nu kan jeg bedre se igen. Mit hår i øjnene og især omkring ørerne var begyndt at irritere mig. Det er mere behageligt og frit nu.«

Dorthe Pedersen, 45 år og butikschef i en tøjbutik

»Det var skønt at være tilbage i stolen. Jeg havde næsten sommerfugle i maven. Jeg går normalt til frisør hver fjerde uge og har ventet siden december. Det gør mig glad, tilfreds, og jeg føler mig ikke så coronahjemsendt, når jeg har været til frisør.«

Magnus Thornfeldt, 18 år og HHX studerende

»Det var dejligt og tiltrængt at blive klippet. Det føles mere behageligt.«

Ellen Mikkelsen, 69 år og pensionist

»Jeg trængte til at blive klippet, må jeg sige. Jeg er her på et afbud og fik besked om, at jeg kunne komme ned og blive klippet for tre kvarter siden, så det er meget heldigt. Jeg synes dog, det er ærgerligt, at selvstændige erhverv som frisører har været lukket ned.«

Kasper Hoberg, 28 år og studerende

»Jeg trængte virkelig, virkelig meget til at blive klippet. Jeg er ikke blevet klippet siden nedlukningen. Min søster har lige taget kanterne, men mere turde jeg ikke lade hende klippe. Normalt bliver jeg klippet en gang om måneden.«

Rita Bomholdt, 78 år og pensionist

»Det er dejligt at blive klippet igen. Det betyder, at man føler sig lidt mere veltilpas. Jeg bliver jo normalt klippet hver fjerde uge.«

Kristian Ambrosius, 18 år og studerende

»Det var meget dejligt at blive klippet. Jeg er ikke blevet klippet siden nedlukningen, og det var efterhånden træls, at det var blevet så langt.«


Sophie la Cour, 31 år og studerende

»Det var rart at blive klippet. Jeg har forsøgt at klippe mig selv og farve mit hår, men det er ikke det samme. Det er jo også den følelse af selvforkælelse ved at gå til frisør.«

BRANCHENYT
Læs også