Det irske lavprisflyselskab Ryanair venter i 2020/21, som sluttede ved udgangen af marts, nu et lidt mindre underskud end tidligere beregnet.
Prognosen lyder nu på et underskud på 800-850 mio. euro i det netop afsluttede regnskabsår, mens der tidligere var ventet et minus på 850-950 mio. euro.
Det fremgår af Bloomberg News.
Ryanair fortæller i en meddelelse endvidere, at det har en stærk likviditetsposition med likvider på over 3,15 mia. euro ved udgangen af regnskabsåret.
I 2021/22 ser Ryanair nu en trafik i den lave ende af det tidligere udmeldte guidanceinterval på 80-120 mio. passagerer. Det begrundes med en langsom udrulning af vacciner i EU.