Det finske flyselskab Finnair transporterede 82,7 pct. færre passagerer i marts sammenlignet med samme periode sidste år.
Det oplyser selskabet.
Og det skal ses i lyset af, at pandemien allerede i marts sidste år påvirkede selskabet negativt.
- De usædvanligt strenge rejsebegrænsninger, der er pålagt af flere lande, påvirker fortsat trafiktallene. Det var især synligt i den nordatlantiske region, lyder det fra Finnair i en selskabsmeddelelse.
Her faldt antallet af passagerer med 99,2 pct. sammenlignet med marts sidste år.
I Asien faldt antallet af passagerer i perioden med 96,2 pct. og i Europa 85,5 pct., mens tallet for indenrigsflyvninger "blot" hed 65,1 pct.
Selskabets aktie steg tirsdag 8,1 pct. til 0,78 euro.