Erhverv

B&O fastholder forventningerne til hele året efter godt salg

Efter koncernens tredje kvartal venter B&O fortsat en omsætning på mellem 2,3 til 2,5 mia. kr. i regnskabsåret 2020/21

Artiklens øverste billede
Bang & Olufsen har offentliggjort sit regnskab for 3. kvartal af regnskabsåret 2020/21.

B&O fortsætter de gode takter i tredje kvartal. Salget steg med 16 pct. og for andet kvartal i træk var der overskud på driften.

Det viser regnskabet for tredje kvartal for elektronikkoncernen, der dog vælger at fastholde de tidligere udmeldte forventninger til både omsætning og overskud for hele regnskabsåret 2020/21.

»De fremskridt, vi gjorde i kvartalet, understreger, at vores strategi virker. Vi har stadig meget arbejde foran os, men vi er fortsat på rette spor i forhold til at levere på forventningerne til finansåret,« siger adm. direktør Kristian Teär fra B&O i en kommentar til regnskabet.

B&O opjusterede i forbindelse med sit halvårsregnskab forventningerne til hele året til en omsætning på mellem 2,3 og 2,5 mia. kr. og et driftsresultat før særlige poster på mellem minus 50 og plus 25 mio. kr.

De forventninger er uændrede efter ni måneder af regnskabsåret er gået.

»På trods af den globale komponentmangel og nedlukninger forårsaget af covid-19, opnåede vi tocifret vækst for tredje kvartal i træk og leverede positiv EBIT og positive frie pengestrømme. Vi er tilfredse med resultatet, der var drevet af stærk performance i distributionskanalerne, målrettede salgs- og marketingsinitiativer, højere global efterspørgsel efter elektronikprodukter til hjemmet, og ikke mindst vores portefølje af innovative og prisvindende produkter,« siger Kristian Teär.

I tredje kvartal leverede B&O et driftsoverskud på 28 mio. kr., hvilket udløste en forbedring af indtjeningsmarginalen på 4,2 procentpoint. Forbedringen skyldes både et højere salg og en højere indtjening på produkterne.

I de første ni måneder af regnskabsåret 2020/21 har B&O et samlet driftsoverskud på 23 mio. kr. mod et underskud året før på 189 mio. kr.

Dermed skal meget gå galt i årets sidste kvartal for koncernen, hvis man ikke skal nå i mål med at lande i den høje ende af forventningerne om et samlet plus på 25 mio. kr. på driften for hele regnskabsåret.

Enkelte analytikere havde sat næsen op efter endnu en opjustering. Enten af omsætningen eller af driftsresultatet. Men den udeblev.

»B&O fastholder deres forventninger på omsætning/driftsresultat niveau. Samtidig hæver de forventningerne til det frie cash flow til nu 0-100 mio (tidligere minus 50 til 100 mio.). Alt i alt er en fastholdelse af forventningerne let skuffende,« skriver investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet i en første kommentar til kvartalsregnskabet.

B&O er næsten 12 måneder henne i sin proces med den nye strategi, der blandt andet skal føre til årlige besparelser på 175 mio. kr. fra næste regnskabsår.

Her nåede B&O en blivende besparelse på 42 mio. kr. i tredje kvartal og er oppe på sammenlagt 105 mio. kr. år til dato.

B&O opnåede i kvartalet, at koncernens seks europæiske kernemarkeder leverede en vækst på 13 pct. i lokale valutaer, mens de to asiatiske kernemarkeder nåede op på 12 pct.

»Med to produkter lanceret i tredje kvartal er selskabet godt på vej til at levere på de planlagte produktlanceringer, som yderligere styrker produktporteføljen,« skriver B&O i sin kvartalsrapport.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.