Erhverv

Greenwashing: Pas på, når du hører om ”klimakompensation”

Op mod 80 pct. af verdens forsøg på at klimakompensere har ikke effekt, indikerer forskning.

»Vi er grønne, fordi vi betaler for ny skov« er ét af tre budskaber, som ifølge forskere bør få dine greenwashing-alarmklokker til at ringe. Arkivfoto: Martin Lehmann/Polfoto

Du er formentlig stødt på produkter, som virksomheder forsøger at sælge ved at give dig indtryk af, at dit køb gør noget godt for miljøet eller klimaet eller i hvert fald ikke skader.

Måske har du også på fornemmelsen, at budskabet nogle gange må være pyntet med lige lovlig meget grønt, eller at det er decideret løgn.

Greenwashing, kaldes det i sin værste form – og det bliver mere og mere udbredt. Det skriver Videnskab.dk.

Forbrugerombudsmanden fik i 2020 rekordmange klager over mulig greenwashing. Det er lige så mange som i de foregående fem år tilsammen, oplyser chefkonsulent Eva Sjøgren.

Det falder sammen med, at 2020 ifølge Fødevarestyrelsen blev året, hvor danske virksomheder for alvor begyndte at bruge begreber som »CO2-neutral«, »bæredygtig« og »klimavenlig« – endda så meget, at styrelsen nu er i gang med at lave en vejledning om, at virksomheder skal sørge for, at videnskabelige beregninger bakker deres påstand op, før de buser ud med den, skriver FødevareWatch.

Klimakompensation fejler alt for tit

Du er måske stødt på reklamer, der fortæller, at produktet er »CO2-neutralt« ved, at virksomheden blandt andet betaler for ny skov et sted i verden.

Læs også: Træer på koffein: Kafferester får tropisk skov til at vokse på udpint jord

Tanken er, at træer optager den mængde CO2 fra atmosfæren, som en virksomhed udleder. Manøvren hjælper til, at en virksomhed med egne ord bliver »CO2-neutral«, »klimaneutral« eller går i »netto-nul«: Kært klimabarn har mange navne.

Virkeligheden er dog i mange tilfælde en helt anden. Det opridser en rapport fra Klima- og Omstillingsrådet (KOR), der består af seks forskere.

Rapporten fra KOR nævner med afsæt i to studier, at op mod 80 pct. af verdens forsøg på at klimakompensere næppe har givet flere reduktioner eller fjernet mere CO2, end hvis virksomhederne havde beholdt pengene i lommen.

En sovepude for grøn omstilling

Flyselskaber, olieselskaber, bilfirmaer, elektronikvirksomheder er nærmest ved at falde over hinanden for at komme først hen til mikrofonen og fortælle om, hvor stor en indsats de gør for klimaet ved at sørge for, at deres CO2-udslip bliver samlet op et andet sted i verden.

Faktisk er interessen for klimakompensation så stor, at Jorden lader til at være ved at løbe tør for områder, hvor der kan planlægges mere skov til optagelse af CO2 frem mod det magiske år 2050, hvor rigtig mange går efter at være »klimaneutrale«.

Læs også: Hvordan træffer vi beslutninger, som gavner miljø og klima i stedet for os selv?

»Lige nu oplever vi en eksplosion af løfter, og ingen har overblik over, om det overhovedet kan lade sig gøre at indfri alle de her løfter,« konstaterer Jens Friis Lund professor i politisk økologi ved Københavns Universitet og medforfatter til KOR-rapporten.

»Problemet med hele klimakompensationstankegangen er, at den indgyder en farlig tro blandt virksomheder på, at de gør noget godt. Samtidig har forbrugere måske tendens til at forbruge lidt mere eller med bedre samvittighed. Derfor frygter jeg, at klimakompensation kan blive en sovepude for den nødvendige grønne omstilling,« siger han.

Hvad, hvis alle andre gjorde det samme?

Fire internationale forskere argumenterer i tidsskriftet Nature for, at man bør stille sig selv to spørgsmål for at finde ud af, om man reelt gør noget godt for klimaet:

  1. Ville verden undgå at tilføje nye drivhusgasser til atmosfæren, hvis alle fulgte samme logik?
  2. Ville det være fair at bruge samme logik på alle lande?

Ifølge Jens Friis Lund kan de to spørgsmål være med til at kaste lys over greenwashing ved se på, om løsningerne bringer os tættere på målene i Paris-aftalen.

»Ser man på biomasse og skov som klimakompensation, er svaret på det første spørgsmål ”nej”.«

»Det andet spørgsmål peger på, at rige lande og virksomheder bør gå foran og gøre mere end andre. Altså bør følge en ”strengere” logik. Men det, vi gør ved at bruge så meget biomasse og klimakompensation, er lige præcis det modsatte,« påpeger Jens Friis Lund.

Artiklen er publiceret i samarbejde med videnskab.dk

BRANCHENYT
Læs også