Erhverv

Coronakrisen har halveret antallet af solgte billetter i danske biografer

Alligevel er de danske premierefilm gået frem for første gang siden 2015.

Artiklens øverste billede
I alt solgte de fem mest sete danske film 2,3 mio. billetter svarende til 33 pct. af alle solgte billetter. Arkivfoto

Det seneste år har biografer verden over været tvunget til at holde lukket og udskyde den ene store premierefim efter den anden som følge af coronakrisen.

Det har sat branchen i stilstand, mens både danske og udenlandske filmelskere i stor stil har streamet deres indhold direkte hjem i stuerne og tilsluttet sig diverse streamingstjenester.

Nu viser nye tal fra Danmarks Statistik, at antallet af solgte billetter til de danske biografer i perioden faldt med 5,8 mio.

Det svarer til et fald på 45 pct. og resulterede i, at de danske biografer forrige år kun lykkedes med at få solgt i alt 7 mio. billetter.

»Forklaringen er de omfattende nedlukninger under covid-19. Billetsalget i starten af året var på samme niveau som i 2019 med en stor stigning omkring vinterferien. Fra marts måned blev der solgt ganske få billetter, da det kun var få biografer, f.eks. drive-in biografer, der måtte holde åbent under nedlukningen,« lyder det fra Danmarks Statistik.

Samtidig blev der vist færre film på det store lærred i 2020. I alt rullede 435 nye film over lærredet mod 506 film året forinden, mens antallet af premierefilm faldt med 87 film sammenlignet med 2019.

Faldet er det største mellem to år siden 1980 og skyldes - ligesom faldet i antallet af solgte biletter - at mange premierefilm blev udskudt på grund af coronakrisen og den medfølgende nedlukning af biograferne.

Alligevel er der enkelte lyspunkter i de nye tal.

De danske film klarede sig nemlig godt gennem 2020 trods coronakrisens udfordringer.

Ifølge Danmarks Statistik blev der samlet solgt 3,5 mio. biletter til danskproducerede film i 2020, hvilket er højere end gennemsnittet for årene 2015-2019, hvor tallet lød på 3,3 mio. billetter.

Samlet set betød det, at de danske film udgjorde en betydeligt større andel af det samlede billetsalg forrige år.

Udviklingen skal ses i lyset af, at antallet af danskproducerede premierefilm forrige år var det laveste siden 2000, idet kun 22 danske premierefilm blev frigivet.

Ikke overraskende indtager den danske, oscarnorminerede film ”Druk” førstepladsen over flest solgte billetter sidste år.

”Druk” solgte i perioden 785.000 billetter, mens den næstmest sete film var den danskproducerede ”Retfærdighedens Ryttere”, der indkasserede 448.000 solgte billetter.

I alt solgte de fem mest sete danske film 2,3 mio. billetter svarende til 33 pct. af alle solgte billetter.

Efter den kontrollerede genåbning af biograferne, steg billetsalget, men har hele året kun ligget på omkring halvdelen af niveauet i 2019.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.