Erhverv

Bestyrelsen i svindelramt boligforening er blevet afsat

Blotlæggelsen af muligt svig i Østjysk Bolig for mere 15-20 mio. kr. har fået Aarhus Kommune til at afsætte bestyrelsen og hente ledelseskraft ind udefra.

Artiklens øverste billede
Da tilsynet konstaterede de første alvorlige uregelmæssigheder i Østjysk Bolig i oktober 2020, krævede tilsynet, at bestyrelsen bortviste den daværende direktør. Foto: Casper Dalhoff

I oktober sidste år røg Østjysk Boligs daværende direktør efter mistanke om svindel. Den 23. april er det slut for samtlige bestyrelsesmedlemmer i boligforeningen, der er ramt af en svindelskandale for op mod 15-20 mio. kr.

Beslutningen om at afsætte bestyrelsen er taget af Aarhus Kommunes tilsyn med byens boligforeninger, efter en advokatundersøgelse har afsløret at der kan være sket mandatsvig, underslæb og udført returkommission igennem en årrække på 15-20 mio. kr.

»Vi har fra tilsynets side ikke tillid til, at bestyrelsen for Østjysk Bolig vil være i stand til på en overbevisende måde at forestå ansvaret med at rydde op i boligforeningen. Der venter en meget omfattende opgave med at rette organisationen op og sikre, at et muligt tab for boligforeningen og dens lejere bliver så lille som muligt. Vi har i dag underrettet bestyrelsen om, at vi har i sinde at fritage dem fra deres bestyrelsesansvar,« siger bystrategisk chef i Teknik og Miljø, Bente Lykke Sørensen, der har det overordnede ansvar for kommunens tilsyn.

Det har jeg i bund og grund fuld forståelse for, og det har vi selvfølgelig tænkt os at acceptere.

Katja Hillers, afsat formand for Østjysk Bolig
Bente Lykke Sørensen har været bystrategisk chef i Aarhus Kommune siden 2005. Arkivfoto: Joachim Ladefoged

Advokatundersøgelsen har blandt andet konkluderet, at en række af de kritisable forhold kan være ansvarspådragende for bestyrelsens medlemmer.

Da tilsynet konstaterede de første alvorlige uregelmæssigheder i Østjysk Bolig i oktober 2020, krævede tilsynet, at bestyrelsen bortviste den daværende direktør. Samtidig overtog den administrative ledelse fra boligforeningen Lejerbo jobbet med at drive Østjysk Bolig. Nu skal Lejerbos ledelse også varetage bestyrelsens opgaver.

Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), er fokuseret på, at få alle sten vendt og sikre lejernes rettigheder.

»Lejerne i Østjysk Bolig skal være sikre på, at der nu bliver sat et arbejde i gang, der kan minimere boligforeningens tab. Der skal være en ledelse, der kun har øjne for at lukke sagen op, og som har erfaringer med, hvordan man driver en boligforening på en betryggende måde. Jeg har sympati for, at man i Østjysk Bolig har villet stille sine mandater til rådighed for repræsentantskabet, men jeg er enig i tilsynets vurdering af, at der ikke er tilstrækkeligt,« udtaler Bünyamin Simsek.

Den nu afsatte bestyrelsesformand Katja Hillers støtter kommunens skridt.

»Det har jeg i bund og grund fuld forståelse for, og det har vi selvfølgelig tænkt os at acceptere. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke kan få lov til at gøre det arbejde færdigt, som vi har været i gang med.«

Hvorfor har du forståelse for det?

»Det har jeg, fordi det her er en virkelig, virkelig rystende sag. Det er en kæmpe svindelsag, og der er behov for, at der bliver ryddet i Østjysk Bolig.«

I advokatundersøgelsen hedder det sig, at den foreløbige vurdering er, at bestyrelsen har forsømt at påse, at der forelå skriftlige forretningsgange på alle væsentlige driftsområder i organisationen, og at bestyrelsen har forsømt at føre et tilstrækkeligt tilsyn.

I onsdags lød Katja Hillers kommentar hertil, at »der står, at det er en foreløbig konklusion, og at det kræver nærmere undersøgelse.« Samme argument bruger hun som svar på spørgsmålet om, hvorvidt hun og den øvrige bestyrelse har gjort det godt nok.

»Det vil jeg egentligt ikke udtale mig om. Lige nu ligger der en foreløbig vurdering fra Kromann Reumert. Jeg hæfter mig stadigvæk ved, at det er en foreløbig vurdering.

Kommunen har ikke tillid til, at I kan rydde op i boligforeningen. Hvad siger du til det?

»Det har jeg faktisk stor forståelse for. Det er ikke, fordi jeg mener, at jeg har gjort noget forkert. Jeg har faktisk forståelse for, at der skal mere til i denne situation, fordi det er så voldsom en sag, og der er så meget, der skal ryddes op i. Det forstår jeg og accepterer, men jeg er meget ærgerlig over, at jeg ikke kan få lov til at gøre det arbejde færdigt, som jeg var i gang med.«

Advokatundersøgelsen er udarbejdet af Kromann Reumert og er overdraget til Østjyllands Politi.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.