Erhverv

Sunset Boulevard dropper genåbningplan: »Vi kan ikke lade vores gæster vente i 30 minutter, før de må komme ind«

Sunset Boulevard var egentlig klar til at genåbne sine restauranter på onsdag, men en ny regel fra regeringen spænder nu ben for den plan.

Artiklens øverste billede
Jens Broch, adm. direktør i sandwichkæden Sunset Boulevard, ærgrer sig over indførelsen af 30 minuttersreglen. Foto: PR/Sunset Boulevard.

Sunset Boulevard havde egentlig planlagt at genåbne sine restauranter på onsdag, men efter weekendens offentliggørelse af en ny 30 minuttersregel fra regeringen udskydes planerne nu.

Det skriver fastfoodkæden i en pressemeddelelse.

»Vi var klar til at genåbne lige indtil søndag morgen, hvor regeringen meldte nye regler ud. Indtil da havde vi brugt de seneste dage på at forberede os i forhold til de gældende retningslinjer om afstand, kvadratmeter pr. gæst, coronapas og håndsprit,« siger Jens Broch, adm. direktør i Sunset Boulevard, til Finans og fortsætter:

»En stor del af vores gæster beslutter sig først lige inden, de kommer ind af døren, og vi kan naturligvis ikke bede dem om at vente 30 minutter udenfor, før de må komme ind. Det er helt åbenlyst, at det ikke virker i en fastfoodbranche,« siger han og anslår, at mere end 50 pct. af Sunsets gæster er spontane gæster.

I seneste uge udkom en ny genåbningsplan, der gjorde det muligt for barer, restauranter, caféer og værtshuse at tilbyde indeservering, hvis gæsterne kan påvise bordbestilling og coronapas. Søndag udvidede regeringen så reglerne om bordbestilling, så kunderne minimum skal have bestilt bord 30 minutter før ankomst.

Sunset Boulevard er Danmarks største danskejede fastfoodkæde. I 2020 klarede kæden skærene og kom ud med et overskud på én mio. kr. Foto: Pr.

Jens Broch ærgrer sig over regeringens beslutning og håber, at Sunset Boulevards 46 restauranter snart igen kan komme tilbage til normalitet.

»Vi vil gerne i gang med at drive vores restauranter igen på helt traditionel vis og stå af de sidste hjælpepakker. Men der er nødt til at være ordentlige retningslinjer og vilkår, der gør, at vi kan drive forretning på normal vis. Jo før jo bedre.«

Sunset Boulevard har stadig åbent for take away i 34 restauranter, mens de resterende 12 er helt lukket.

Rent økonomisk fastslår Jens Broch, at 60-70 pct. af forretningen normalvis kommer fra spisende gæster i restauranten.

»Det går vi glip af nu ved ikke at have spisende gæster i restauranterne. Noget af det henter vi i et øget salg af take away, men det er jo slet ikke nok til at kompensere det store omsætningstab.«

Allerede søndag middag meddelte den amerikanske konkurrent McDonald’s, at heller ikke dens restauranter kommer til at være åbne for spisende gæster indendørs på onsdag, når restauranterne får lov at genåbne i Danmark.

»Vi kommer ikke til at kunne håndtere bordreservation på kort sigt og kan derfor desværre heller ikke åbne for indendørs siddepladser i vores restauranter,« skrev McDonald’s kommunikationschef i Danmark, Pia Tobberup, i en sms til Ritzau.

Også motorvejsrestauranterne Monarch, der har 11 restauranter i Danmark, har besluttet at holde restauranterne helt lukket indtil den 6. maj. Det fremgår på Monarchs hjemmeside.

Finans har over flere omgange rettet spørgsmål til erhvervsminister Simon Kollerup for at få svar på årsagen til reglens indførelse, og hvordan ministeren forholder sig til, at restauranter dropper at genåbne på grund af reglens indførelse. Det har imidlertid ikke været muligt for ministeren at stille op.

»På nuværende tidspunkt har vi ikke yderligere kommentarer,« lyder det.

Søndag skrev han dog i en kommentar til Ritzau, at kravet i udgangspunktet vil løbe til 6. maj, og at restriktioner er indført for at holde »samfundsaktiviteten nede«, og for at »lave en mere kontrolleret og styret genåbning.«

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.