Erhverv

Energikæmpe investerer i batteri af sten: »Det kan sagtens blive den næste grønne bølge for Danmark«

Andel investerer 75 mio. kr. i Stiesdal Storage Technologies, der vil opføre et anlæg, som lagrer grøn strøm i sten.

Gridscale er et energilager, som kan lagre energi fra vindmøller og solceller i knuste sten, der opbevares i ståltanke. Op- og afladning sker med et system af kompressorer og turbiner. Antallet af tanksæt med stenfyld kan varieres afhængig af, hvor lang lagertid man ønsker. Foto: Stiesdal A/S

Energiselskabet Andel investerer et større millionbeløb i et grønt teknologifirma, der vil lagre energi fra vind og sol i små sten og på den måde håber at kunne løse den grønne omstillings måske største tilbageværende udfordring.

Andel betaler 75 mio. kr. og bliver en del af ejerkredsen i Stiesdal Storage Technologies, der arbejder på at industrialisere et billigt energilager og er stiftet af vindmøllepioneren Henrik Stiesdal.

Stiesdals selskab vil bruge pengene på at opføre et anlæg på Sjælland, der skal lagre energi som varme i små sten, der opbevares i isolerede ståltanke.

Lagret, kaldet Gridscale, skal opvarme stenene med en varmepumpe, når strømmen er billig og omdanne varmen til strøm med en gasturbine, når efterspørgslen på strøm er høj.

»Det kan sagtens blive den næste grønne bølge for Danmark. Vi har været langt fremme med vindmøller, men det er andre lige så gode til nu. Næste skridt er lagring. Det er det, folk efterspørger,« siger Ole Alm, der er udviklingschef i sjællandske Andel.

Det er endnu ikke afgjort, præcis hvor anlægget skal opføres, udover at det bliver på Sjælland, hvor Andel allerede forsyner størstedelen af husstandene med strøm.

Det nye anlæg vil få en kapacitet på mindst 10.000 kilowatt-timer og bygger på erfaringerne fra to mindre projekter, som Stiesdal og Andel hver især har gennemført i samarbejde med Risø DTU tidligere.

Der er selvsagt masser af udfordringer, der kan vise sig, når en ny teknologi går fra forsøgsstadiet til noget, der minder om et fuldskalaanlæg, som Stiesdal og Andel nu skal opføre. Men parterne er fortrøstningsfulde for det videre samarbejde i Stiesdal Storage Technologies, hvor Andel fremover vil have en tredjedel af stemmerne.

»Konceptet fungerer. Så skal vi have sikret, at vi har robuste op- og afladningsprocesser. Det kræver godt maskineri, som ikke gør knuder, og det kan man ikke øve sig på på modelbasis. Vi ser først, om der er slanger i paradis, når vi kommer op i fuld skala, men vi har allieret os med store leverandører, som siger, at de har det nødvendige udstyr,« siger Henrik Stiesdal.

Han mener, at potentialet er »kæmpestort«. Ikke mindst i lande med masser af solenergi og begrænsede muligheder for at eksportere den.

Forventningen er at have solgt anlæg med en kapacitet på flere hundrede megawatt inden for en håndfuld år. Også selvom de regulatoriske rammer for energilagring mange steder ikke er på plads.

»Det kommer på et tidspunkt. Og det kan komme relativt snart. Og så gælder det om at have teknologien, der kan demonstreres. Vi har ønsket et prøveanlæg som det her meget længe. Det bliver et sted, hvor vi kan invitere folk fra Danmark, men også fra eksportmarkederne og sige, at det virker faktisk. Det er det, vi kommer til at opnå,« siger Henrik Stiesdal.

Mens prisen på både vind- og solenergi er faldet drastisk i løbet af det seneste årti og i mange tilfælde slår fossile brændsler på prisen i dag, så er det en stor udfordring for den grønne omstilling, at strømmen i stigende grad produceres på tidspunkter, hvor efterspørgslen er lav.

Mange lande forsøger at tackle det problem ved at bygge transmissionskabler til udlandet, så strømmen kan flyttes rundt, men det er heller ikke ukompliceret. En anden mulighed for at lagre energi er såkaldt power-to-x, hvorved strøm omdannes til brint. Brinten kan så omdannes til strøm, når der er brug for den, men ifølge mange iagttagere giver det mere mening at bruge brinten til at danne grønne brændstoffer - de såkaldte efuels.

Den kraftige stigning i antallet af elbiler har ifølge Bloomberg New Energy Finance sænket prisen på batterier med næsten 90 pct. på 10 år, men det var fra et særdeles dyrt udgangspunkt. Og mens batterier ifølge Andel kan bruges til at lagre energi til et par timer, mangler der er løsning, som billigt kan lagre energi i et par dage.

Vi ser først, om der er slanger i paradis, når vi kommer op i fuld skala.

Henrik Stiesdal, vindmøllepioner

Andel håber, at Gridscale kan være svaret på den udfordring. Det nye anlæg vil bestå af isolerede ståltanke, der fyldes med basaltsten - en billig lavasten, der kan opvarmes igen og igen uden at tage skade.

Når strømmen er rigelig - f.eks. midt på dagen, hvor solen skinner - bruges store varmepumper til at varme stenene op til 600 grader. Når solen går ned, kan varmeenergien hives ud af stenene og omdannes til elektricitet ved hjælp af en gasturbine.

Ifølge Andel er der et energitab på omkring 40 pct., men det kan sagtens være en attraktiv forretning alligevel, fordi alternativet kan være at forære strømmen væk gratis.

»Vi regner med inden for få år at kunne levere anlæg til især solcelleparker. De skyder op overalt, men solen skinner altid på det samme tidspunkt, så prisen går tæt mod nul på en god sommerdag. Kan du flytte strømmen til eftermiddagen eller natten, kan der være gode penge i det,« siger Ole Alm, udviklingschef hos Andel.

Henrik Stiesdal udviklede sin første vindmølle i 1976. Siden var han mangeårig teknologichef hos Siemens Wind Power.

I dag står han i spidsen for Stiesdal A/S, som udover energilagring bl.a. arbejder på flydende fundamenter til havvindmøller og på at nedbringe CO2-udledningen fra landbruget. Han har samlet en række tunge kapaciteter udi alt fra grøn energi til corporate finance omkring sig i Stiesdal A/S og indgået partnerskaber med nogle af verdens største energiselskaber.

Han er ikke så nervøs for, at batterierne på et tidspunkt vil blive så billige og effektive, at hans nye løsning udkonkurreres. Løsningen er fra starten tænkt, så den kan industrialiseres. Skal et energilager udvides, kan der tilføres flere tanke med sten.

»Jeg har stadig til gode at se nogen batteriteknologi, som kommer i nærheden af den her driftsøkonomi - heller ikke med fremskrivninger til 2030,« siger Henrik Stiesdal:

»Og sammenlignet med batterier har det her den kæmpe fordel, at der ikke er nogen sjældne eller krævende råvarer. Vi skal bruge sten og en lille smule stål.«

BRANCHENYT
Læs også