Erhverv

Rejsevejledninger bliver lempet - men ferierejser frarådes

De danske myndigheder lemper onsdag rejsevejledningerne, men Udenrigsministeriet fraråder fortsat de fleste rejser ud af landet.

I øjeblikket fraråder Udenrigsministeriet alle rejser ud af landet, men fra onsdag vil anbefalingen være at undgå alle unødvendige rejser. Det fremgår af en pressemeddelelse fra ministeriet.

Det er for høj smitte eller indrejserestriktioner i de enkelte lande, der gør, at Udenrigsministeriet fraråder unødvendige rejser.

De nye rejsevejledninger kan groft sagt oversættes til, at myndighederne fraråder ferierejser, mens erhvervsrejser eller besøg hos alvorligt syge familiemedlemmer kan være i kategorien nødvendige.

Der er dog en række lande, hvor Udenrigsministeriet fortsat fraråder alle rejser til.

Det skyldes, at der er høj risiko for smitte med nye varianter af coronavirus.

Landene er Bangladesh, Botswana, Brasilien, Eswatini, Lesotho, Malawi, Mozambique, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe. På listen er også regionen la Réunion, der er et fransk område ud for det sydøstlige Afrika.

De nye rejsevejledninger betyder samtidig en lempelse for indrejse fra en række lande, som ikke behøver have en særlig grund til at rejse hertil og heller ikke behøver at gå i isolation, når de ankommer.

Det gælder de fire norske regioner Nordland, Trøndelag, Troms og Finnmark samt Island, Australien, New Zealand, Singapore, Sydkorea og Thailand.

Lempelsen af rejsevejledningerne onsdag er en del af en politisk aftale, der blev indgået i sidste uge.

Her blev et stort flertal i Folketinget enige om at lempe rejserestriktioner gradvist i fire faser frem mod slutningen af juni.

Den sidste fase ventes at være 26. juni, når der er indført et coronapas i EU.

Det vil gøre det muligt for alle, der er vaccineret, har en frisk negativ test eller tidligere har været smittet, at rejse på sommerferie i Europa. På samme måde kan turister komme til Danmark.

/ritzau/

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.