Rådgivere: Den politiske topchef er på fremmarch
Flere og flere stemmer fra erhvervslivet tager del i samfundsdebatten om emner som racisme, hadforbrydelser og menneskerettigheder. Det er en klar tendens, men det kan have store konsekvenser, lyder det fra en ledelsesrådgiver.
Erhvervsledere kommunikerer mest om økonomi og strategi, men flere og flere taler også højt om aktuelle samfundsproblemer som racediskrimination, hadforbrydelser og menneskerettigheder.
Erhvervsledere verden over viser i stigende grad samfundsengagement ved at tage et standpunkt både over for medarbejdere og i den offentlige debat. Det er en klar tendens, lyder analysen fra en fremtrædende ledelsesrådgiver.
»Vi ser en bevægelse mod, at virksomhederne gerne vil ses for at have andre interesser end kun de finansielle,« siger Louise Orbesen, stifter og ejer af Leading Humans og på tiende år selvstændig konsulent og rådgiver for toplederne i nogle af landets største virksomheder.
»Man har længe hørt topchefer udtale sig om f.eks. ligestilling eller andre temaer, som taler ind i virksomhedens egen agenda. At de nu også begynder at udtale sig om politiske emner, er interessant, men det kan også være sprængfarligt,« siger hun.
Det er en kendsgerning, at virksomhedernes aktiviteter og muligheder i stigende grad bliver påvirket af den politiske sfære. Det gør det også mere legitimt for erhvervsledere at blande sig og give deres mening til kende.
Jeppe Christiansen er topchef i Maj Invest og bestyrelsesformand i Haldor Topsøe, og så er han en af de erhvervsledere, som for nylig på det erhvervsorienterede sociale netværksmedie LinkedIn har ytret sig om regeringens håndtering af de 19 børn med dansk tilknytning, som er strandet i syriske fangelejre.
»Det er sørgeligt, at regeringen glemmer både menneskerettigheder, Grundloven og det humanistiske tankesæt, vores europæiske lande er bygget op omkring,« skriver Jeppe Christiansen på LinkedIn.
Han ytrer sig ikke om partipolitik, men han mener, at stemmerne fra erhvervslivet er måske vigtigere end nogensinde for demokratiet.
»Vi lever i en tid, hvor nogle af de helt basale ting, vores samfund er bygget på, efter min mening er under angreb,« siger Jeppe Christiansen.
Også erhvervsprofilen Jørgen Huno Rasmussen har ytret sig om emnet på LinkedIn. Han har tidligere været topchef i FLSmidth og er i dag medlem af flere bestyrelser, blandt andet i virksomhederne Terma og Rambøll, hvor han begge steder er næstformand.
Jørgen Huno Rasmussen har blandt andet kaldt regeringens politik for »barbarisk«.
»Når jeg kommenterer, at den nuværende regerings udenrigspolitik er barbarisk, så er det jo også med det virksomhedsperspektiv, at det påvirker danske virksomheders eksportmuligheder. Der er forskel på, når vi besøger store, internationale kunder, om vi kommer fra et land, som opfattes som barbarisk, eller om vi kommer fra et land, som opfattes som en kultiveret nation,« siger Jørgen Huno Rasmussen.
Jeg tror, at medarbejdere mere og mere ønsker at arbejde for virksomheder, som tager et ansvar og standpunkt i vigtige problemstillinger som eksempelvis inklusion og diversitet.
I det internationale konsulentfirma Boston Consulting Group rådgiver ledende partner Mai-Britt Poulsen store, internationale virksomheder. Hun ser et stigende behov for, at topledere tager stilling til store dagsordener over for medarbejderne.
Mai-Britt Poulsen har selv inden for de seneste måneder over for sine 1.700 medarbejdere givet sin mening til kende om samfundsrelevante emner.
»Jeg tror, at medarbejdere mere og mere ønsker at arbejde for virksomheder, som tager et ansvar og standpunkt i vigtige problemstillinger som eksempelvis inklusion og diversitet - altså emner, der støtter de samfund, som virksomheden opererer i. Jeg gør det i BCG, men jeg vurderer også, at det er noget, som vores klienter har stigende fokus på,« siger Mai-Britt Poulsen.
I et større interview med Finans fortæller hun, at pandemien har været med til at forstærke solidaritetsfølelsen i samfundet, og det skaber et behov for, at topledere også tager et standpunkt i vigtige dagsordener.
Det er ikke kun i Danmark, at erhvervsledere deltager i den offentlige debat. Det gør de også i stigende grad i USA. Da dommen for nyligt faldt i sagen om George Floyd, der døde i politiets varetægt i forbindelse med en anholdelse i delstaten Minnesota, ytrede blandt andre Apples topchef, Tim Cook, og Starbucks topchef, Kevin Johnson, deres mening om racediskrimination på det sociale medie Twitter.
»Dagens dom var et skridt imod ansvarlighed, men indtil vi konfronterer de grimme realiteter og grundlæggende årsager, der førte til denne dag, vil vores folk, vores nation, aldrig opnå dets fulde potentiale,« skrev Kevin Johnson på Twitter efter domfældelsen af den tidligere politibetjent Derek Chauvin fra Minneapolis.
Både Tim Cook og Kevin Johnson er en del af Business Roundtable, en forening for topchefer i nogle af USA’s største selskaber, som tager stilling til aktuelle emner og blander sig i den offentlige debat i det amerikanske samfund.
I 2019 brød foreningen med princippet om, at virksomheders vigtigste formål er at tjene så mange penge som muligt til aktionærerne. I stedet står der i en ny erklæring fra de amerikanske topledere, at virksomhedsdrift handler om at skabe værdi for alle virksomhedens interessenter, herunder samfundet.
Men det er ifølge Louise Orbesen ikke uden risici, når erhvervslederne deler deres standpunkter med medarbejdere og offentligheden. Det kan i visse situationer virke hyklerisk, at topledere går ud og forsvarer humanistiske værdier, mener hun.
Det er en kendsgerning, at virksomhedernes aktiviteter og muligheder i stigende grad bliver påvirket af den politiske sfære. Det gør det også mere legitimt for erhvervsledere at blande sig og give deres mening til kende.
»Det kan risikere at ramme dem som en boomerang, når de træffer en beslutning om at fyre en masse mennesker, eller gør noget andet, som er mindre humanistisk, men som tjener aktionærernes finansielle interesser. Det er virkelig en balance, for i sidste ende er de der for at tjene aktionærernes interesser,« siger hun og tilføjer, at det også kan have den negative konsekvens, hvis interessenter ikke deler den pågældende politiske holdning.
»Men der har topcheferne vurderet, at det er vigtigere at være tydelige og vælge nogen til end at være utydelige og risikere at blive set som ikke-væsentlige.«
Jørgen Huno Rasmussen er ikke bekymret for, at topcheferne risikerer at fremstå hykleriske, men han erkender dog, at han var forsigtigere med sine udtalelser, da han selv besad topposter, end han er i dag.
Sidder man som topchef i en stor virksomhed, er man ansat til primært at varetage virksomhedens interesser. Derfor er det svært at skelne mellem privatpersonen og topchefen, når man optræder i den offentlige debat, påpeger Jørgen Huno Rasmussen.
»Det betyder, at det vil smitte af på virksomheden, hvis man går ud med markante personlige standpunkter. Det er ikke sikkert, at det er i virksomhedens interesse, eller i ejernes, medarbejdernes og kundernes interesse,« siger han.
Alligevel mener Jørgen Huno Rasmussen, at erhvervslivets stemmer er vigtige i samfundsdebatten. Erhvervsfolk repræsenterer en væsentlig del af samfundet, og deres syn og indsigt er væsentlige for at påvirke debatten i en retning, hvor alle aspekter er med. Det er til gavn for hele samfundet, mener han.
Ifølge Louise Orbesen ser medarbejdere og andre interessenter det som »modigt, ægte og troværdigt,« når erhvervslederne står frem med et standpunkt i samfundsdebatten.
»Det er måske noget af det, der mangler i det politiske system, og som toplederne foruden deres holdning bidrager med, når de står frem med et stærkt synspunkt,« siger hun.