Erhverv

Jan og Kevin Magnussen skal køre Le Mans sammen i 2021

Kevin Magnussen har aldrig tidligere deltaget i Le Mans, mens der også venter en ny udfordring for veteranen Jan Magnussen i det ikoniske løb.

Artiklens øverste billede
Kevin (tv.) og Jan Magnussen har begge kørt Formel 1 i løbet af karrieren. Nu skal far og søn for første gang køre sammen i Le Mans. Foto: Jan Sommer

Det har ikke kun været en drøm for far og søn.

Mange motorsportsinteresserede danskere har håbet på at se Jan og Kevin Magnussen køre sammen i det legendariske 24-timers løb Le Mans.

»Nu er det virkelighed. Vi har prøvet at få det til at lykkes mange gange før, men der er altid kommet noget i vejen. Nu lykkedes det,« sagde en storsmilende Jan Magnussen på et pressemøde i København fredag.

Det er ikke sådan, at vi bare skal prøve et projekt af som far og søn. Vi er begge professionelle og har store ambitioner.

Kevin Magnussen

Far og søn Magnussen skal køre for det danske hold Team Sashi High Class Racing sammen med Anders Fjordbach. Holdet er garanteret deltagelse i LMP2-klassen, der er den næsthøjeste klasse i løbet.

Sidste chance

Kevin Magnussen brød også ud i et stolt smil, da han kunne omtale sin far som »teamkammerat«.

»I år var sidste chance, hvis det skulle ske. Derfor er det også så fedt, at det lykkedes,« sagde den tidligere Formel 1-kører, der i forvejen havde indgået en aftale med Peugeot om at køre Le Mans i 2022.

Jan Magnussen har allerede deltaget i Le Mans 22 gange, hvor den 47-årige dansker har vundet fire gange.

Til gengæld har han aldrig deltaget i LMP2, der er klassen lige under kongeklassen LMP1, som Tom Kristensen har vundet ni gange.

»Det er ret specielt at have et rent dansk hold på det her niveau. Det er et hold med et stort potentiale og tre hurtige kørere, så de vil uden tvivl have en god chance – også selv om Le Mans er et brutalt løb, hvor man kan være ude hurtigere, end det nærmest er startet,« siger Thomas Wulff, Jyllands-Postens motorsportsekspert.

LMP2-bilerne er ligesom i LMP1-klassen udelukkende udviklet til at køre racerløb. I LMP2 er holdene underlagt begrænsninger for, hvor mange penge der må bruges på udviklingen af bilerne.

Racerkørere indplaceres i klasser efter erfaring og evne. I Le Mans skal LMP2-bilen mindst have en kører i sølvklassen. Anders Fjordbach er sølvkører, mens begge Magnussen-kørere har den højeste indplacering – platin.

I 2020 udgik High Class Racing efter 88 omgange med problemer med gearkassen. Dengang kørte Anders Fjordbach med Mark Patterson (USA) og Kenta Yamashita (Japan).

Har meget at lære

Den 28-årige Kevin Magnussen får sin debut i det prestigefyldte løb. Han har kørt Formel 1 fra 2014 til 2020. I denne sæson kører han i den amerikanske IMSA-serie for Chip Ganassi Racing.

»Jeg er klar over, at jeg er rookien i det her – jeg skal lære en masse. Det er fantastisk, at jeg kan læne mig op af min far, der har prøvet det så mange gange før. Jeg har altid fulgt min fars karriere med stor interesse og set op til ham som barn. Nu bliver det fedt at komme over på den anden side og følge ham fra en helt anden vinkel,« sagde Kevin Magnussen.

Inspirationen kommer til at gå begge veje, indskød Jan Magnussen.

»Jeg glæder mig til at arbejde med ham, sidde med ham til teammøderne og se hans data. Jeg er sikker på, jeg også kan lære meget af ham,« sagde Magnussen senior og rømmede sig lidt undervejs.

Holdet har store ambitioner, selv om konkurrencen vil blive stor, fastslår Kevin Magnussen:

»Det er ikke sådan, at vi bare skal prøve et projekt af som far og søn. Vi er begge professionelle og har store ambitioner. Det er ret specielt at kunne være med på det højeste niveau sammen. Og så er der bare noget med Le Mans og Danmark – jeg har jo set, hvor meget danskerne har bakket op om løbet, når jeg har fulgt min far.«

Projektet faldt først på plads i denne uge efter et par »hektiske uger«, forklarede Jan Magnussen.

»Der opstod en mulighed for en måned siden, hvor jeg ringede til Kevin. Han syntes, det var en fantastisk idé, og så gik vi i gang med at kontakte en masse firmaer for at få den økonomiske byrde, der skal klares for at få sådan et projekt til at lykkes. Det har været vildt interessant, og vi har haft mange 18-timers arbejdsdage de seneste dage. Jeg er sikker på, at min familie vil værdsætte, at vi også begynder at tale med dem igen, selv om vi ikke skal slappe endnu. Men måske kan vi nøjes med 12-timers arbejdsdage,« sagde Jan Magnussen med et smil og fortsatte:

»Der er så mange, der skal blive enige, man skal have designet en bil, som alle bliver glade for. Det er en meget større opgave, end jeg havde troet. Jeg er vildt stolt over, at det lykkedes, og jeg gør det aldrig igen,« afsluttede han med et grin.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.