Erhverv
BREAKING

Gjensidige lader sig ikke skræmme af nichesatsning i Codan

Codan specialiserer sig i forsikringer af vindmølleparker og andre store anlægsprojekter. Foto: Mathias Svold

Det norske forsikringsselskab Gjensidige vurderes at være den oplagte køber af Codan, der bliver tilbage, når Tryg sammen med canadiske Intact køber RSA.

I et interview med Børsen fortæller Gjensidiges direktør i Danmark, Mats Gottschalk, at selskabet har en ambition om at vokse i Danmark.

Til spørgsmålet om Gjensidige skulle være interesseret i Codan, svarer han, at man ikke er afvisende over for at vokse betydeligt gennem en transaktion, men at det ikke vides endnu, hvad der kommer til at ske.

- Vi har allerede god fremgang i vores virksomhed, men det betyder jo ikke, at vi er afvisende over for at kunne vokse betydeligt i kraft af en stor transaktion. Det er oplagt interessant. Og vi har gode erfaringer med at købe op i Danmark. Hvad der vil ske, ved vi ikke endnu, siger Mats Gottschalk, der er direktør i Gjensidige i Danmark, til Børsen.

Direktøren vil ikke svare på, om Gjensidige var været i kontakt med Intact.

Codan specialiserer sig i forsikringer af vindmølleparker og andre store anlægsprojekter. Det er imidlertid ikke noget, som Mats Gottschalk lader sig skræmme af, fortæller han til Børsen.

BRANCHENYT
Læs også