Serier
BREAKING

Sådan fordeler lønkompensationen sig i år

Særligt én gruppe har fået stor del i pengene fra kompensationskassen, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Corona rammer verden
Penge, økonomi, skat, kroner, mønter, sedler, danske kroner, pengesedler, valuta. 

Coronakrisen har sendt store dele af landets arbejdende folk hjem - enten til at klare arbejdet fra skrivebordet i privaten eller helt uden arbejde, hvis virksomheden måtte lukke ned. Nu genåbnes landet langsomt, men der er stadig virksomheder, som må holde lukket og hermed ingen indtægt har.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort tallene for både antal personer, der har modtaget lønkompensation som følge af nedlukningen, og antal kroner, der er blevet udbetalt i 2021 indtil nu.

Og det viser sig, at særligt én aldersgruppe trækker forrest.

Ifølge tallene, skal i alt 38.239 unge i alderen 20-29 år have fået godkendt lønkompensation siden december 2020. Det er næsten 20.000 flere end nummer to i rækken - de 30-39-årige. Det laveste antal tilfalder aldersgruppen 60+ år, hvor kun ca. 7000 har fået tildelt lønkompensation i 2021.

Når det så er sagt, får de unge lønmodtagere et noget lavere beløb end de øvrige grupper. Mens unge i alderen 20-29 får en gennemsnitlige kompensation på ca. 24.500 kr., tilfalder det højeste beløb de 30-39-årige, der gennemsnitligt får ca. 39.500 kr. i lønkompensation.

I alt er der siden december 2020 blevet udbetalt 3,1 mia. kr. i lønkompensation til i alt 102.899 personer.

BRANCHENYT
Læs også