Erhverv

Energiselskaber smider bombe i klimakampen: Regeringens forventninger til lagring af CO2 vakler

Ny rapport viser, at klimagevinsterne ved at lagre CO2 i undergrunden er betydelig lavere, end regeringen har skitseret. Klimaminister Dan Jørgensen ser stadig stort potentiale i CO2-lagring og afviser, at regeringen har problemer med at nå sine klimamål.

I Klimaprogram 2020 har regeringens skitseret et potentiale for en kæmpe klimagevinst ved at opfange CO2 og lagre den i undergrunden. Regeringen arbejder netop nu på en strategi, der vil præcisere potentialet. Illustration: Anders Vester Thykier

Regeringens plan om at nå Danmarks ambitiøse klimamål ved at opsamle enorme mængder CO2 og lagre det i undergrunden er ved at krakelere. Det konkluderer en ny kortlægning, som konsulentvirksomheden EA Energianalyse har udarbejdet for energiselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi.

»Kortlægningen viser os, at selv regeringens mest forsigtige skøn desværre bliver svært at nå. Det er lidt af en bombe under hele klimaindsatsen. Hvis ikke vi kan lagre store mængder CO2 under jorden, er man nødt til at finde andre løsninger, og det kommer til at presse alle andre sektorer hårdt,« siger Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi.

CO2-lagring, der forkortes CCS, er blevet udpeget som en af de mest betydningsfulde løsninger, hvis Danmark skal lykkes med at reducere drivhusgasudledningen med 70 pct. i 2030. Regeringen har ikke lagt sig fast på konkrete tal, men i Klimaprogram 2020 skitseres et potentiale for at opfange 4,9-9,9 mio. ton CO2 og efterfølgende lagre det i undergrunden. Hvis det lykkes, fjerner man op imod en femtedel af Danmarks samlede udledning. Det er på niveau med, hvad alle landets personbiler udleder tilsammen.

Man kan ikke bare suge CO2 ud af luften. Derfor har EA Energianalyse minutiøst kortlagt skorstenene på industrivirksomheder og energianlæg, hvor man har mulighed for at opfange CO2’en. Konklusionen er, at man langtfra kan opnå den klimagevinst, som regeringen har skitseret.

Det skyldes, at en stor del af de biomassefyrede kraftværker ifølge rapporten står til at lukke ned i årene frem mod 2050. Desuden konkluderer rapporten, at en stor del af den opsamlede CO2 skal bruges til fremstilling af grønt brintbaseret brændstof til lastbiler, skibe og fly – i fagsprog kaldet Power-to-X (PtX).

På baggrund af de faglige beregninger konkluderer Dansk Energi, at regeringen skyder langt forbi målet.

»Vores vurdering er, at man kan opnå en reduktion på 2-4 mio. ton CO2 ved hjælp af CCS i 2030. Det er selvfølgelig svært at bevise, fordi der er mange usikkerheder, men regeringen bliver nødt til at nærme sig et realistisk tal og komme med nogle klare retningslinjer for, hvad virksomhederne skal styre efter,« siger Lars Aagaard.

Fem vigtige tal om CCS
  • I Klimaprogram 2020 har regeringen skitseret et potentiale for at opfange 4,9-9,9 mio. ton CO2, som kan lagres i undergrunden eller anvendes på anden vis. Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på et endeligt tal.
  • 6,9 mio. ton CO2 kan man opfange fra danske industrivirksomheder og energianlæg i 2030 ifølge EA Energianalyse. Det er regnet ud fra, at det højst må koste 1.000 kr. at opfange et ton CO2.
  • Potentialet falder til 5,4 mio. ton CO2 i 2050, fordi en betydelig del af biomassefyrede værker forventes at lukke ned. Endnu flere værker kan lukke ned, hvis biomasse bliver dømt ude som grøn energi, hvilket mange eksperter og politikere argumenterer for.
  • 1,8 mio. ton grøn CO2 (fra afbrænding af biogas, biomasse eller biogent affald) er der behov for i 2030 til fremstilling af Power-to-X (klimaneutral brintbaseret brændsel til tung transport), konkluderer EA Energianalyse. Tallet flerdobles frem mod 2050.
  • 2-4 mio. ton CO2 er samlet set et realistisk bud på, hvor stor en klimagevinst regeringen kan hente fra CCS, vurderer Dansk Energi på baggrund af beregningerne fra EA Energianalyse.

Ifølge Joachim Sperling, der er adm. direktør i tænketanken Axcelfuture, giver rapporten helt ny indsigt i, hvor svært det bliver at hente store klimagevinster ved hjælp af CCS. Han er enig i, at et realistisk bud er 2-4 mio. ton, og han hæfter sig ved, at det kun er få dage siden, at regeringen lancerede sit store klimaudspil for landbruget, hvor størstedelen af CO2-gevinsten ligeledes bygger på nye teknologier med stor usikkerhed.

»Med udsigten til, at CO2-fangst kan levere betydelig mindre end forventet og et nyt landbrugsudspil med få konkrete CO2-reduktioner, så skal der mirakler til, hvis vi skal nå meget over 60 pct. reduktion i 2030. Regeringen har i hvert fald ikke leveret noget svar endnu,« siger Joachim Sperling.

Den bekymring afviser klimaminister Dan Jørgensen blankt.

Han påpeger, at han fortsat er optimistisk, når det kommer til at bruge CCS. Han kan endnu ikke sige, hvor stor en del af det tekniske potentiale, regeringen forventer at realisere. Til gengæld lover han at fremlægge en strategi for CCS inden sommerferien.

»CCS er et vigtigt redskab, men det er ikke det eneste. Det tekniske potentiale, vi ser i kendte teknologier, overstiger behovet for reduktioner, der skal til for at nå klimamålet. Blandt andet i landbrugssektoren er der stort potentiale for nye teknologier. Derfor er regeringen allerede godt i gang med at lave strategier og investere massivt i udviklingen af teknologier,« siger Dan Jørgensen.

CCS er blevet beskrevet som et teknologisk quickfix og en kontroversiel smutvej til CO2-reduktioner. Kritikerne mener, at teknologien blot forlænger brugen af fossil energi, men stadig flere aktører hælder til, at CCS er et nødvendigt værktøj for at nulstille CO2-udledningen.

Dansk Energi er ikke imod CCS, men ifølge Lars Aagaard skal man tænke sig rigtig godt om, inden man sætter sin lid til, at det kan bringe os i mål på klimaområdet. Især fordi der bliver hård kamp om den CO2, man kan opfange fra grønne kilder som biogas og biomasse.

Det er nemlig den grønne CO2, der også skal bruges til fremstilling af PtX. Ifølge rapporten fra EA Energianalyse er der brug for 1,8 mio. ton grøn CO2 til PtX i 2030 voksende til 7,2 mio. ton i 2050.

»Man er nødt til at diskutere, hvad den grønne CO2 skal bruges til. Hvis man putter den i undergrunden, har vi ikke det råstof, vi skal bruge for at opbygge en PtX-industri. Derfor skal politikerne hurtigst muligt beslutte, hvad man skal bruge den grønne CO2 til,« siger Lars Aagaard.

BRANCHENYT
Læs også