Erhverv

Bagmandspolitiet dropper sigtelser mod tidligere Danske Bank-topchefer

Tre af Danske Banks tidligere chefer undslipper bagmandspolitiet, der nu dropper sigtelserne for overtrædelse af hvidvasklovgivningen, skriver Børsen.

Danske Banks tidligere topchef Thomas F. Borgen. Foto: Stine Bidstrup

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK, også kaldet bagmandspolitiet, har frafaldet sigtelserne mod tre af Danske Banks tidligere direktører, herunder tidligere topchef Thomas F. Borgen.

Det skriver Børsen. Alle tre parter har bekræftet over for mediet, at sigtelserne er droppet.

Ud over Thomas F. Borgen gælder det tidligere økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen og Lars Stensgaard Mørch, der er hhv. tidligere bankdirektør og chef for business banking.

Tidslinje over sagen

2006:

* Danske Bank køber finske Sampo Bank for 30 mia. kr. Med i handlen er den estiske afdeling, der senere bliver centrum for sagen.

2007:

* Danske Bank bliver advaret om mistænkelige kunder af det estiske finanstilsyn.

2012:

Det estiske finanstilsyn kontakter Finanstilsynet i Danmark med en række problemstillinger om kontrollen med hvidvask.

2013:

* En whistleblower sender en rapport til den daværende Danske Bank-direktør Robert Endersby. Han advares om store problemer med hvidvask i Estland.

* Samme år bliver Danske Banks daværende topchef, Thomas F. Borgen, advaret om høje overførsler i Estland af samarbejdsbanken JPMorgan og Lars Mørch, der på daværende tidspunkt har ansvar for den estiske afdeling.

2014:

* Danske Banks interne revision advarer om problemer i Estland. Et internt brev beskriver, at de ansatte skulle have hjulpet med at skjule kunderne for myndighederne.

2015:

* Deutsche Bank stopper sit samarbejde med Danske Bank i Estland og advarer om mistænkelige kunder. Samme år lukker Danske Bank-filialen i Estland for ikke-estiske kunder.

2017:

* Berlingske skriver i marts, at omkring 140 mia. kr. fra 2010 til 2014 ulovligt er ført ud af Rusland for at blive vasket hvide i flere banker. I Danske Banks filial i Estland er indgået flere end 1.500 transaktioner til en samlet værdi af 7 mia. kr.

* Omkring et halvt år senere i september sætter Danske Bank gang i en intern undersøgelse.

2018:

* Lars Mørch, der er medlem af direktionen med ansvar for den estiske afdeling, stopper i april som en konsekvens af sagen. Måneden efter udtaler Finanstilsynet hård kritik af Danske Bank og bankens ledelse.

* Danske Bank oplyser i juli, at den brutto har tjent 1,5 mia. kr. på ikke-estiske kunder i Estland.

* I september fremlægger Danske Bank en ekstern undersøgelse. Den viser, at den samlede strøm af penge fra de udenlandske kunder gennem den estiske filial udgjorde cirka 1.500 mia. kr. i årene 2007-2015. En stor del vurderes at være mistænkelig.

* Direktør Thomas F. Borgen stopper i oktober som følge af sagen. Danske Bank melder ud, at det amerikanske justitsministerium undersøger banken i relation til sagen i Estland.

* I november rejser SØIK en sigtelse mod banken.

* Bestyrelsesformand Ole Andersen stopper i december efter pres fra flere af Danske Banks store aktionærer. Samme måned bliver 10 tidligere ansatte i Danske Banks estiske afdeling tilbageholdt af estisk politi.

2019:

* Det estiske finanstilsyn giver i februar Danske Bank et påbud om at ophøre med sine bankaktiviteter i landet.

* Få måneder senere i maj bliver Thomas F. Borgen og en række andre tidligere ansatte i Danske Bank sigtet af bagmandspolitiet.

2020:

* I juni er al nedlukning i Estland slut for Danske Bank, der er afregistreret i det estiske erhvervsregister.

2021:

* Bagmandspolitiet dropper i januar sigtelserne mod seks af dem, der oprindeligt blev sigtet i sagen. Den 29. april oplyser Søik, at sigtelserne mod de resterende tre ledende medarbejdere er frafaldet.

Kilder: Danske Bank, advokatfirmaet Bruun & Hjejle, Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen, DR og Ritzau.

Over for TV 2 bekræfter fungerende statsadvokat i SØIK Per Fiig beslutningen.

»Det er SØIK’s samlede juridiske vurdering, at der ikke er beviser for, at nogen enkeltpersoner har udvist uagtsomhed i sådan en grad, at den kan karakteriseres som grov, og at de dermed har overtrådt lovgivningen,« skriver han i en mail til mediet.

Per Fiig understreger, at Danske Bank fortsat efterforskes for at have overtrådt lovgivningen om hvidvask.

I 2019 sigtede bagmandspolitiet ni ledende medarbejdere i Danske Bank for muligt strafansvar i forbindelse med bankens hvidvaskskandale. Sigtelsen mod seks af de ni medarbejdere blev frafaldet i januar, men nu har SØIK altså også opgivet sigtelsen mod de sidste tre, fordi der ikke er grundlag for at rejse tiltale for muligt strafansvar for Danske Banks manglende overholdelse af lovgivningen til bekæmpelse af hvidvask. I maj sidste år indstillede SØIK også efterforskningen af bankens revisor, EY.

Berlingske Tidende begyndte i 2017 at optrevle sagen om, hvordan der igennem en årrække var gået mistænkelige beløb i milliardklassen gennem Danske Banks filial i Estland.

I 2019 offentliggjorde banken en stor hvidvaskrapport, lavet af advokatfirmaet Bruun & Hjejle, som fastslog, at der fra 2007 til 2015 var strømmet 1.500 mia. kr. i mistænkelige transaktioner igennem den estiske filial.

Thomas F. Borgen er dog ikke gået helt fri for retssager. I sidste uge skrev Børsen, at den amerikanske stat har anlagt en erstatningssag ved de danske domstole mod Danske Bank og Thomas F. Borgen. Derudover har konsulenthuset Deminor på vegne af 155 institutionelle investorer sagsøgt Thomas F. Borgen for 2,7 mia. kr.

Læs også