Erhverv

Deutsche Post hæver forventninger til 2021

Foto: Hannibal Hanschke/AP

Det tyske transportselskab Deutsche Post hæver sine forventninger til hele 2021.

Selskabet, der bl.a. konkurrerer med danske DSV Panalpina gennem sit logistikben DHL Global Forwarding, ser nu et EBIT-resultat på over 5,6 mia. euro i 2021.

Tidligere var forventningen 6,7 mia. euro for hele året.

Deutsche Post fremlægger samtidig regnskabstal for første kvartal, hvor selskabet har hentet 1,91 mia. euro i driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBIT). Analytikerne havde på forhånd ventet 1,87, viser et estimat indsamlet fra Bloomberg News. Til sammenligning hentede Deutsche Post 592 mio. euro i det tilsvarende kvartal sidste år.

Omsætningen i første kvartal endte på 18,9 mia. euro, hvilket er en fremgang fra 15,5 mia. euro i samme kvartal 2020.

Læs også