Erhverv

Thor Stadil kan få konkurskarantæne efter kollaps af familierederi

Den 76-årige erhvervsmand Thor Stadil risikerer at blive frataget retten til at drive virksomhed i op til tre år efter konkursen i Stadil-familiens rederi.

Artiklens øverste billede
Thor Stadil, der sammen med sønnen Christian Stadil (i baggrunden) driver familiekoncernen Thornico, har fået endnu en sag om konkurskarantæne på halsen. Foto: Søren Bidstrup

Konkursen i Stadil-familiens rederi truer nu med at få personlige konsekvenser for Thor Stadil.

Den 76-årige erhvervsmand og en af Danmarks mest velhavende personer er blevet indstillet til konkurskarantæne som følge af kollapset i rederiet, som gik ned med et brag i foråret 2020.

Bliver han dømt, så vil han blive tvunget til at forlade ledelsen af familiekoncernen Thornico, som han driver sammen med sin søn Christian Stadil. Han føler sig dog overbevist om at klare frisag.

»Jeg har ikke gjort noget som helst galt. Det kan jeg sige med god samvittighed. Tværtimod har vi understøttet rederiet med mange hundrede millioner gennem tiderne,« siger Thor Stadil.

Thornico ejer bl.a. det kendte sportsmærke Hummel og den børsnoterede emballageproducent Brdr. Hartmann. I 2020 lød omsætningen på lidt over 9 mia. kr. Indtil sidste år ejede Thornico også en stor flåde, men den forretning gik konkurs i foråret 2020 efter flere år med massive tab.

Det er Troels Tuxen fra advokatfirmaet Bech-Bruun, som har bedt Skifteretten i Odense om at fratage Thor Stadil retten til at drive virksomheder i op til tre år. Han er kurator på en del af boet efter rederiet.

»Vi er kommet med indstillingen, fordi der efter vores opfattelse har været en groft uforsvarlig forretningsførelse. Det er langtfra i alle boer, at vi gør det. Og vi kan roligt sige, at det er usædvanligt, når man ser på, hvem ejeren er,« siger han.

Der kører allerede én karantænesag mod Thor Stadil. Advokatfirmaet Kromann-Reumert er kurator på boet efter et andet konkursramt selskab under rederietforretningen og indledte forrige sommer en lignende sag.

Dermed er to af landets største advokatfirmaer begge kommet frem til, at Thor Stadil udviste groft uforsvarlig forretningsførelse i sin tid som formand for rederiet.

Vi er kommet med indstillingen, fordi der efter vores opfattelse har været en groft uforsvarlig forretningsførelse

Troels Tuxen, kurator, Bech-Bruun

Den seneste indstilling drejer sig om Thor Stadils ledelse af de to selskaber Thor Shipping A/S og Sofia Shipping A/S, som garanterede for flere af rederiets tabsgivende skibe.

I løbet af sine undersøgelser er kurator Troels Tuxen kommet frem til, at de offentlige regnskaber ikke stemmer overens med den interne bogføring.

Han har desuden ikke fundet tegn på, at der er afholdt generalforsamlinger eller bestyrelsesmøder, selv om selskaberne var nødlidende i flere år op til konkursen i 2020 og formentlig var insolvente allerede fra 2016. Han mener også, at de koncernforbundne kreditorer blev favoriseret, da tingene begyndte at gå skævt.

Endelig er det kurators opfattelse, at Thor Stadil og moderkoncernen Thornico bevidst har modarbejdet behandlingen af konkursen ved at tilbageholde regnskabsmateriale og andre relevante oplysninger.

»Det har jeg ikke oplevet før i en koncern af den her størrelse. De allerfleste danske koncerner bakker op om deres datterselskaber, og hvis uheldet alligevel er ude, gør de en indsats for, at afviklingen foregår efter bogen og bistår positivt med konkursbehandlingen,« siger Troels Tuxen.

Thor Stadil afviser alle anklagerne og påpeger, at Thornico selv har tabt over 1 mia. kr. på at eje rederiet. Der er anmeldt uprøvede krav i de primære Thorco selskaber for over 1,5 mia. kr., og selv mener Thornico-koncernen at have et krav på et trecifret millionbeløb.

Blandt kreditorerne finder man en række japanske skibsejere samt flere tyske shippingselskaber.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.