Erhverv

Aktie er steget voldsomt: Gymnasievenner er nu officielt milliardærer

Jesper Søgaard og Christian Dam Kirk Rasmussens sportsbetting-medie Better Collective stormer frem. Nu er stifterne blevet milliardærer, viser et nyt regnskab.

Artiklens øverste billede
Stifterne af Better Collective er Christian Dam Kirk Rasmussen og Jesper Søgaard, der her ses til henholdsvis venstre og højre. De er blevet milliardærer på virksomheden. Foto: PR/Better Collective

Det begyndte som et fritidsprojekt i 2004 for de dengang to gymnasievenner Jesper Søgaard og Christian Dam Kirk Rasmussen fra Viborg.

Siden har det udviklet sig til den børsnoterede virksomhed Better Collective, som stormer frem og senest i sidste uge kunne offentliggøre et milliardstort opkøb i USA.

Længe har de to Better Collective-stiftere været på vej mod milliardærstatus. Nu er den status blevet officiel, da der mandag er landet et nyt regnskab fra Jesper Søgaards personlige holdingselskab, hvor ejerandelen i Better Collective er registreret.

Af regnskabet fremgår det, at overskuddet i 2020 blev mere end tredoblet til 673 mio. kr. For første gang nogensinde har den bogførte egenkapital passeret milliardgrænsen og endte i 2020 på knap 1,4 mia. kr.

»Det er et tilfredsstillende resultat, der er trukket op af en positiv udvikling i Better Collective-aktien,« siger Jesper Søgaard i en kommentar til det nye regnskab fra hans selskab.

Christian Dam Kirk Rasmussens holdingselskab har endnu ikke offentliggjort 2020-regnskab. Men hans selskabs resultater har de seneste år flugtet næsten identisk med Jesper Søgaards, da de to venner begge ejer 22,7 pct. af Better Collective.

Sportsmediegruppen Better Collective ejer blandt andet SpilXperten, e-sportsmediet HLTV.org og verdens største bettingcommunity, bettingexpert.com. For nylig er opkøb i Sverige og USA kommet til.

Better Collective har hovedkontor i København, men er noteret på børsen i Stockholm. Her er selskabets aktie steget med over 200 pct. det seneste år. Alene i 2021 er stigningen på knap 80 pct.

I det nye regnskab fra Jesper Søgaards holdingselskab fremgår det også, at han har værdipapirer for næsten 1,3 mia. kr.

I 2020 omsatte Better Collective for 91,2 mio. euro, svarende til omkring 680 mio. kr. Overskuddet nåede i 2020 rekordhøjder og endte på omkring 163 mio. kr.

Jesper Søgaard og Christian Dam Kirk Rasmussen fik som sagt ideen til Better Collective i gymnasietiden. Egentlig var det bare et hobbyprojekt ved siden af studierne, men i 2009 blev det til et fuldtidsjob.

De to venner står stadig i spidsen for Better Collective som henholdsvis adm. direktør og driftsdirektør. Ved siden af de gerninger har de også selskabet Better Holding 2012 sammen, hvorfra de har lavet en række investeringer. Heriblandt i iværksætterfonden Bumble Ventures og kapitalfonden Vækstpartner Kapital.

»Jeg synes, det er spændende at investere i andre virksomheder og kunne agere sparringspartner for ledere i start-ups, hvor jeg kan byde ind med de erfaringer, jeg har tilegnet mig i Better Collective. Det har jeg planer om at fortsætte med. Jeg kan dog ikke blive mere konkret end det,« siger Jesper Søgaard.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.