Danmarks Genopretningsfond står uberørt: Måske kommer den aldrig i brug
Danmarks Genopretningsfond har været åben for ansøgninger siden januar, men har endnu ikke foretaget en investering. Fonden koster 9 mio. kr. om året i driftsomkostninger og kommer måske aldrig til at blive brugt.
Da finansminister Nicolai Wammen (S) i juni 2020 fremlagde planerne for en statslig krisefond, som kunne investere op til 10 mia. kr. i »samfundsbærende« virksomheder, afviste Bent Jensen pure idéen.
Som ejer af milliardkoncernen Linak kunne han ellers komme i betragtning til fondens milliardmidler.
»Jeg skulle ikke have staten ind i min virksomhed. Det ville jeg ikke turde. Jeg skulle hænge halvvejs i et træ, hvis jeg skulle have dem ind som ejer,« lød det dengang fra Bent Jensen, som sammen med sin familie ejer Linak fra Als.
Nu, knap et år senere, har Danmarks Genopretningsfond været åben for ansøgninger i fire måneder.
Men hidtil er der ikke blevet lavet en eneste investering fra fonden, der årligt koster mindst 9 mio. kr. at drive, og som et bredt politisk flertal står bag.
Ifølge Jens-Christian Stougaard, adm. direktør i Danmarks Genopretningsfond, har fonden konkret behandlet to ansøgninger indtil videre. Ingen af ansøgerne fik dog en investering. Den ene virksomhed levede ikke op til kriterierne for at få en investering, og den anden virksomhed trak sig for at søge finansiering et andet sted.
Måske kommer fondens milliardmidler aldrig i brug.
»Som med andre typer af ”forsikringer” er det ikke sikkert, at der opstår en situation, hvor der bliver behov for at udbetale forsikringen, for vi ved af gode grunde ikke, hvad situationen er ude i de enkelte virksomheder. Men fonden er etableret som et sikkerhedsnet, der kan spændes ud under virksomheder, som lever op til kriterierne,« skriver Jens-Christian Stougaard i en mail.
Som jeg forstår dit svar, er det realistisk, at der kommer en situation, hvor ingen virksomheder kommer til at modtage finansiering fra fonden?
»Nej, det kan du ikke udlede af mit svar, for vi ved ikke, hvad situationen er ude i de enkelte virksomheder. Der kan dukke en ansøgning op i morgen, som vil løbe igennem vores system med en første og anden godkendelse i bestyrelsen, og så ville vi lave investeringen på den her side af sommerferien,« skriver fondsdirektøren.
Ideen til milliardfonden, der skulle redde vigtige danske virksomheder og arbejdspladser, blev lanceret under stor bevågenhed. Op til 200 virksomheder levede ifølge regeringen op til kravene for en investering.
Et stjernespækket hold blev sat til at vurdere de ansøgninger, der måtte komme.
De er i bestyrelsen i Danmarks Genopretningsfond:
- Formand Torben Möger Pedersen, topchef i PensionDanmark
- Næstformand Marianne Philip, advokat og partner i Kromann Reumert
- Carsten Stendevad, tidligere ATP-direktør
- Philipp Schröder, økonomiprofessor
- Jørgen Rugholm Jensen, forhenværende McKinsey-partner
- Birgitte Nielsen, medlem af bestyrelserne i Coloplast, Haldor Topsøe, Matas og Kirk Kapital
Investeringsperioden for Danmarks Genopretningsfond løber frem til ultimo september 2021 med mulighed for forlængelse året ud og måske længere, hvis politikerne ønsker det. Fondens levetid er sat til at vare indtil juni 2023.
Jens-Christian Stougaard forklarer, at fonden lige nu er i dialog med en lille håndfuld virksomheder, »som overvejer, om de skal indgive en formel ansøgning til fonden, eller om de vil benytte sig af nogle af de andre muligheder, der er«.