Erhverv

Populær familievirksomhed har mangedoblet sit overskud under coronakrisen

Virksomheden Society of Lifestyle har haft så indbringende et coronaår, at stifterne har tilbagebetalt al lønkompensation og belønnet samtlige medarbejdere med et pengebeløb.

Artiklens øverste billede
Klaus Juhl Pedersen (th) ejer Society of Lifestyle med sine søstre Gitte Juhl Capel og Rikke Juhl Jensen. Arkivfoto: Marcus Trappaud Bjørn

Den familieejede virksomhed Society of Lifestyle, der står bag populære brands som House Doctor, Nicolas Vahé og hudplejebrandet Meraki, har nydt særdeles godt af den øgede onlinehandel under coronakrisen.

Ifølge et nyt regnskab har 2020 været så indbringende for Ikast-virksomheden, at overskuddet sætter rekord og nærmer sig 39 mio. kr. efter skat. Samtidig har selskabet tilbagebetalt al den lønkompensation, som det har modtaget under pandemien, og tildelt samtlige 141 medarbejdere julegratiale for deres »indsats og omstillingsparathed i et udfordrende år«.

»Fra sommeren 2020 og frem har koncernen oplevet en vedvarende og tiltagende vækst særligt på e-commerce, og med baggrund i virksomhedens samfundsansvar valgte koncernen at tilbagebetale alle modtagne hjælpepakker,« skriver ledelsen i regnskabet.

Society of Lifestyle blev stiftet i 2001 af de tre søskende Gitte Juhl Capel, Rikke Juhl Jensen og Klaus Juhl Pedersen. Dengang hed virksomheden House Doctor, men i takt med selskabet voksede sig større, valgte stifterne at skifte til et navn, der bedre »reflekterer« virksomhedens formål og visioner.

Society of Lifestyles brand producerer bl.a. indretningsartikler til hjemmet, hudplejeserier, kontorartikler og gastronomisk tilbehør.

Selskabet har længe været en solid indtjeningskilde for søskendeflokken bag.

I flere år har de tre familiemedlemmer hentet tocifret millionoverskud og omsat for over 300 mio. kr. gennem den fælles virksomhed.

Alene i 2020 nåede omsætningen 368 mio. kr. mod 306 mio. kr. i 2019.

Ifølge regnskabet forventer ledelsen, at udviklingen vil fortsætte fremover. Derfor har selskabet også igangsat »betydelige investeringer i vækst af fremtidige markeder« og besluttet at udvide virksomhedens administrationsbygning for på sigt at samle al administration på én adresse.

Derudover vil Society of Lifestyle i år optimere sine logistikløsninger, så der fremover bliver benyttet robotteknologi til at håndtere logistikken bag den voksende virksomhed.

Også i 2019 investerede selskabet i fremtiden.

Det resulterede dog i, at Society of Lifestyle for første gang oplevede et fald i aktivitetsniveauet. Ifølge forrige års regnskab sket det bl.a., fordi implementeringen af en ny it-platform gav udfordringer med leverandet blandt især større kunder.

Society of Lifestyle forventer i 2021 et overskud før skat på mellem 40 - 50 mio. kr.

Selskabet har filialer i Sverige, Spanien, England, Holland og Tyskland.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.