Erhverv

Eksperter frygter national miljøbombe efter giftfund i oksekød

En giftsag i Korsør har åbnet myndighedernes øjne for, at der kan være fare på færde mange andre steder i landet.

Artiklens øverste billede
Kenneth Nielsen bor i Korsør, hvor han er formand for den lokale kogræsserforening og en af de 181 borgere, der nu bliver undersøgt for forgiftning. »Du ved ikke, om der bliver trykket på udløserknappen, eller om du går fri,« siger han. Foto: Brian Karmark

En sag om mulig forgiftning af 181 borgere i Korsør får Miljøstyrelsen og eksperter til at efterlyse undersøgelser af flere hundrede brandøvelsespladser over hele landet. 

Borgerne bliver nu undersøgt på sygehuset, efter at de har spist kød fra kvæg forgiftet med det kræftfremkaldende fluorstof PFOS. Stoffet menes at stamme fra en nærliggende brandskole, hvor der er blevet brugt store mængder PFOS-holdig brandslukningsskum. 

Skummet var almindeligt brugt frem til nullerne, og en kortlægning fra 2018 viser, at der på landsplan har været aktiviteter relateret til brandøvelse op til 500 forskellige steder.

Otte andre lokaliteter i landet er tidligere undersøgt – på de syv blev det sundhedsskadelige stof fundet. 

En »miljøskandale«

Korsør-sagen bekræfter aktører og eksperter i, at det er nødvendigt at få undersøgt langt flere områder. Miljøstyrelsen kalder situationen »alvorlig« og har netop udsendt et brev til landets regioner og kommuner med en opfordring til at undersøge, om brugen af brandskum kan have medført sundhedsmæssige konsekvenser andre steder.

»Det er klart, at regionerne nu vil se på, om de skal undersøge resten (af brandøvelsespladserne, red.),« siger Bente Villumsen, leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner.

Professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean kalder sagen »en miljøskandale«.

»Det er meget uheldigt, at man opdager det så sent, når man vidste, at der lå en brandskole. Det er 20 år siden, man udfasede produktionen af PFOS, og man burde have undersøgt tidligere, om det har forurenet marker og kolonihaver,« siger han. 

Både Philippe Grandjean og Kit Granby, der er lektor ved DTU Fødevareinstituttet, finder det meget sandsynligt, at man vil finde lignende sager rundtom i landet. Kit Granby nævner specifikt flyvebaser og lufthavne, hvor man har brugt store mængder brandskum.

»Det er ærgerligt, at man ikke tidligere har undersøgt området, som man burde have gjort,« siger hun.

PFOS-forureningen blev opdaget ved et tilfælde efter prøver fra et spildevandsanlæg i SK Forsyning. 

»Jeg ikke bare tror, men ved, at der er lignende sager andre steder i Danmark. Det må der være, for sagen fra Korsør kommer bag på hele forsyningsbranchen,« siger Jan Jørgensen, driftschef i SK Forsyning.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.