Erhverv

Wet Wipes overskud er steget markant under coronakrisen

Selskabet udbetaler ifølge regnskabet 7,8 mio. kr. i udbytte efter et profitabelt år i krisens tegn, der også bød på udbetaling af 3,3 mio. kr. i ekstraordinært udbytte.

Artiklens øverste billede
Wet Wipe endte i 2020 med et resultat, der står i stærk kontrast til de forudgående år. Foto: Wet Wipe/PR

De strenge krav til hygiejne under coronakrisen har i den grad smittet af på virksomheden Wet Wipes bundlinje.

Virksomheden, der primært producerer engangsklude til sundhedssektoren, kom ud af 2020 med et resultat før skat på 16,5 mio. kr. Året forinden var overskuddet på 142.000 kr.

»Under corona har vi haft meget, meget, meget travlt. Vi har fået gigantiske forespørgsler, og har prioriteret benhårdt at levere til sundhedssektoren i Norden,« siger Philip Christian Glad, adm. direktør og hovedaktionær i Wet Wipe.

»Men i takt med, at vi fik gearet produktionen op, har vi også leveret til en hel masse andre partnere,« siger han.

For at mere end 100-doble resultatet har Wet Wipe og dets medarbejdere ifølge direktøren kæmpet i en grad »så blodet sprang.«

»Det har været en reel krisesituation, og jeg er sindssyg stolt af, hvordan medarbejderne har kæmpet,« siger Philip Christian Glad.

Familieejede Wet Wipe havde i årene op til krisen forsøgt at få styr på pengestrømmen. Både 2017 og 2018 bød på underskud i millionklassen, efter hospitalssektoren sendte virksomhedens produkt, engangsklude, i udbud.

»Vi fik nogle gedigne hug, og vi har været på en rejse for at kompensere for de tæsk, vi har fået. I januar og februar 2020, inden coronakrisen, havde vi vores bedste salgstal i flere år,« siger Philip Christian Glad.

Adm. direktør Philip Christian Glad ejer selv størstedelen af Wet Wipe. Den resterende del ejer Frederik Christian Glad. Foto: Wet Wipe/PR

På grund af de regnskabsmæssigt svære år forud for krisen har selskabets ledelse ad to omgange bestemt, at der skal udbetales udbytte til ejerne. Det drejer sig om 3,3 mio. kr. udbetalt som ekstraordinært udbytte i løbet af året samt 7,8 mio. kr. i ordinært udbytte.

»Årsagen er, at ejerstrukturerne bag selskabet har noget gæld. Når man har haft det hårdt noget tid, skal man også videre og afdrage på den gæld, der ligger,« siger Philip Christian Glad.

Foruden at have fået et økonomisk pusterum, kommer Wet Wipe stærkere ud af krisen, vurderer Philip Christian Glad.

Den har nemlig skabt anledning til at genoverveje virksomhedens potentielle partnerskaber, og så har behovet for hygiejne måske også nået et permanent højere niveau.

Wet Wipe blev stiftet i 2007 og er ejet af Philip Christian Glad og Frederik Christian Glad.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.