Erhverv

Henrik Lind er trådt ud af bestyrelsen i Danske Commodities

Den aarhusianske erhvervsmand siger, at han har opfyldt sin forpligtelser og forlader nu det, der er blevet beskrevet som hans livsværk.

Artiklens øverste billede
Henrik Lind er blevet en af Danmarks rigeste personer efter salget af Danske Commodities i 2018. Foto: Tobias Nicolai

Henrik Lind har sagt farvel til sin plads i Danske Commodities’ bestyrelse. Dermed spiller han ikke længere nogen rolle i den virksomhed, som han grundlagde for 17 år siden.

»Det har jeg det i bund og grund helt okay med,« siger Henrik Lind.

I 2018 besluttede Henrik Lind sig for at sælge Danske Commodities til det norske selskab Equinor, tidligere Statoil, for omtrent 3 mia. kr.

De to parter blev i forbindelse med handlen enige om, at Henrik Lind skulle fortsætte på posten som adm. direktør i mindst 12 måneder fra købstidspunktet.

Da Henrik Lind i 2019 gav direktørposten videre til Helle Østergaard Kristiansen, fortsatte han i Danske Commodities’ ledelse som menigt medlem af bestyrelsen.

Det er den plads, som han nu tager afsked med.

»Det har været en del af aftalen. Det, tror jeg også, er helt normalt, at man som del af at sælge står til rådighed. Jeg har haft nogle forpligtelser i det henseende, og dem har jeg med største fornøjelse opfyldt,« siger Henrik Lind.

»Og de forpligtelser er sådan set udløbet nu, så nu er jeg stille og roligt trådt ud af bestyrelsen, og der er kommet andre gode kræfter ind,« siger han.

Foruden Henrik Lind trådte både Jens Økland og Peter Lorens Ravn ud af Danske Commodities’ bestyrelse.

Til gengæld er Knud Erik Andersen fra European Energy og Olav Kolbeinstveit fra Equinor nye medlemmer.

Udskiftningen faldt på plads umiddelbart efter godkendelsen af Danske Commodities’ seneste årsrapport, der blev offentliggjort i slutningen af april.

Først nu er det dog blevet offentliggjort i cvr-registeret.

Henrik Lind er i en alder af 46 år blevet en af landets rigeste. Salget af Danske Commodities indbragte ham omtrent 2,6 mia. kr. - et beløb, der fortsat er afhængig af selskabets fremtidige resultater.

Der blev føjet yderligere til hans formue sidste år, da han solgte Molslinjen til EQT og især derfor præsterede et resultat på 1,25 mia. kr. i sit investeringsselskab, Lind Invest. Dermed nåede hans selskab en egenkapital på knap 6,8 mia. kr.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.