Erhverv

Politiet stormede formodet cannabisfarm, men fandt en bitcoin-mine

Efter overflyvninger med droner stormede britiske politifolk for nylig en formodet cannabisfarm. Da dørene var sparket op, stod betjentene imidlertid overfor stabler af summende computere.

Artiklens øverste billede
Stabler af computere i en bitcoin-mine anvender enorme mængder af energi og afgiver store mængder varme. Foto: Bloomberg/Andrey Rudakov

Politiet i West Midlands, Storbritannien, gjorde for nylig alt klar til at storme en formodet cannabisfarm i lokalområdet.

I en pressemeddelelse oplyser politikredsen, at man havde fået underretninger om, at mange mennesker kom og gik fra bygningerne på alle tidspunkter af dagen. Der var masser af synlig kabelføring og ventilationsskakter på bygningerne. En af politiets droner, som overfløj bygningerne, målte stor varmeudvikling.

Alt dette er klassiske tegn på cannabisproduktion, oplyser politiet, som derfor stormede bygningerne.

Politiets analyse var dog helt skæv, for bygningerne var ikke fyldt med cannabisplanter, men med stabler af summende, hårdtarbejdende computere. Via en alternativ kabelføring blev computerne forsynet med gratis strøm fra det lokale energiselskab.

Ifølge The Guardian stod det snart klart for politiet, at det, de troede var en cannabisfarm, reelt var en bitcoin-mine.

Kryptovalutaen Bitcoin frigives elektronisk med faste intervaller og erobres af den, der hurtigst formår at løse komplicerede matematiske opgaver.

For få år siden var disse opgaver af en sværhedsgrad, som kunne løses med en almindelig bærbar computer. Men efterhånden som flere og flere deltager i jagten, er der skruet voldsomt op for sværhedsgraden. De opgaver, der skal løses, er nu så komplicerede, at der mange steder i verden er opført såkaldte bitcoin-miner - dvs. enorme samlinger af computere, som sprøjter løsningsforslag på matematikopgaverne ud.

De hårdarbejdende computere har imidlertid et enormt energiforbrug, hvilket forklarer, hvorfor strømforsyningen var trukket uden om elmåleren i den britiske bitcoin-mine. Hvis man husker at betale for strømmen er det dog helt legalt at udvinde bitcoins og en enkelt af slagsen er omkring 220.000 kr. værd.

En stor del af verdens bitcoin-miner er koncentreret i Kina, og her er minernes enorme energiforbrug efterhånden ved at udvikle sig til et så stort problem, at myndighederne i flere regioner planlægger indgreb mod branchen.

Ifølge CNBC vil Iran nu forbyde bitcoin-miner, fordi deres store energiforbrug menes at have forårsaget flere blackouts i landets energiforsyning. Det menes, at 85 pct. af bitcoin-minerne i Iran opererer illegalt – dvs. uden licens – og uden tilladelse anvender billig statssubsidieret elektricitet. I januar konfiskerede iransk politi 50.000 computere i illegale bitcoin-miner.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.