Erhverv

Bruun Rasmussen er buldret igennem coronakrisen: »Det er en overraskelse for os, at det endte sådan«

Bruun Rasmussen Kunstauktioner havde sit bedste år nogensinde i 2020.

Artiklens øverste billede
Jakob Dupont, adm. direktør hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Foto: Mathias Svold

2020 gik fra den ene yderlighed til den anden for Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Mens der var stilstand i forretningen, da Danmark første gang lukkede ned, kom der så meget fart på senere på året, at auktionshuset kom igennem coronaåret med det bedste resultat nogensinde.

»2020 var en tur i rutsjebanen. Da Danmark lukkede ned, stoppede vores forretning nærmest også med det samme. Parkeringspladsen var tom. Folk turde ikke komme ind med varer, og de turde heller ikke at hente det, de havde købt,« siger Jakob Dupont, der er adm. direktør i Bruun Rasmussen Kunstauktioner.

Under nedturen blev 50 medarbejdere sendt hjem på lønkompensation, men efter relativt kort tid begyndte udviklingen at vende.

Jakob Dupont har stået i spidsen for i Bruun Rasmussen siden 2013. Bruun Rasmussen blev grundlagt i Bredgade i København i 1948. Foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner

»Folk vænnede sig til mundbind, håndsprit og handsker, og så kom der langsomt gang i omsætningen igen. Til vores store overraskelse fortsatte det ind i efteråret,« siger Jakob Dupont.

Det hidtidige rekordår var 2017, hvor bruttofortjenesten landede på 115 mio. kr., mens resultatet af den primære drift endte på 23 mio. kr., og resultatet efter skat lød på 18,2 mio. kr.

I 2020 blev alle disse poster slået, da Bruun Rasmussen kom igennem coronaåret med en bruttofortjeneste på 118,7 mio. kr., resultatet af den primære drift endte på 25,5 mio. kr., og resultatet efter skat endte på 19,8 mio. kr.

»Det er en overraskelse for os, at det endte sådan situationen taget i betragtning,« siger Jakob Dupont.

Rekordresultatet kom i hus uden hjælp fra lønkompensationen. Auktionshuset har nemlig betalt pengene tilbage.

»Lønkompensationen gjorde præcis det, den skulle, da landet lukkede ned. Vi lavede ikke en omkostningsreduktion, da der var helt tomt, fordi vi kunne få dækket en del af omkostningerne. Men vi skal ikke have statsstøtte, når vi laver det bedste resultat nogensinde. Så ville vi ikke kunne se os selv i øjnene,« siger Jakob Dupont.

Som det har været tilfældet flere andre steder, endte coronakrisen med at skabe medvind for Bruun Rasmussen. Da det normale forbrug røg i vasken, kom der fokus på andre ting. Kombineret med mere tid og godt med penge i lommerne stod stjernerne rigtigt for auktionshuset.

»Der er kommet et større fokus på hjemmet, og man har haft mere tid til at læse lidt om kunstneren, vinen eller uret. Man har fået hjertet mere med,« siger Jakob Dupont, der også har noteret sig, at der er kommet flere kunder af en anden grund.

»Man har måske også været lidt usikker på, hvordan finansmarkederne ville udvikle sig, og det har også gjort, at vi har set en del, som gerne ville lave alternative investeringer. På visse områder har det været en stor drivkraft. Hvis nogen har haft overskudslikviditet, vil de hellere købe et Rolex-ur og så finde det frem igen om 10 år og sælge det i stedet for at betale negative renter,« siger Jakob Dupont.

Ifølge Jakob Dupont har Bruun Rasmussen under coronakrisen været godt hjulpet af, at auktionshuset allerede inden pandemien havde udviklet digitale løsninger.

»Det har betydet, at man f.eks. ikke har behøvet at komme ind til en auktion. Man har kunnet følge med i auktionerne online, og man har kunnet byde i realtid,« siger Jakob Dupont.

Den adm. direktør er ikke meget for at komme med et bud på, hvordan 2021 ender.

»Jeg har været længe nok i branchen til at vide, at det lynhurtigt kan gå op og ned. Men vi er pænt foran vores budget lige nu, og tendensen fra sidste efterår er fortsat i år,« siger Jakob Dupont.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.