Danske virksomheder får baghjul i kampen om global dominans

Danmark halter langt bagud, når det handler om at skabe fremtidens store globale markedsledere.

»Vores analyse viser, at over de seneste 20 år er der ganske enkelt for få nordiske virksomheder, der har bevæget sig helt op blandt de hurtigst voksende virksomheder i verden,« siger Jens Riis Andersen, der er partner i det globale konsulenthus McKinsey.

Konklusionen kommer på baggrund af en analyse af 10.000 virksomheder over hele verden, hvor McKinsey har målt dem på ikke mindst evnen til at skabe vækst, og konklusionerne er ikke flatterende for hverken Norden eller Danmark.

»De store makrotrends med ikke mindst digitalisering gør, at den økonomiske vækst og det økonomiske epicenter er flyttet langsomt mod Asien. Det er nu USA og Kina, der leverer de fleste af de 100 største selskaber, der er skabt i de seneste 20 år. Der er ikke et eneste europæisk selskab iblandt, så i den henseende er Norden ikke alene,« siger Jens Riis Andersen.

Det er ikke fordi, vi i Danmark ikke har verdensledende virksomheder. Man kan hurtigt nævne diabetesspecialisten Novo Nordisk, vindmølleeksperten Vestas og frontløberen inden for bæredygtig energi Ørsted.

Men det er ikke virksomheder, der på få år har vist, at de lynhurtigt kan skabe vækst og dermed kapre deres hjørne af verdensscenen. De nedslående sammenligninger er ikke mindst Facebook, Google og Amazon.

Det er desværre ikke et nyt problem, siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder.

»Vi så tendenserne i en analyse, vi lavede i 2014, og vi har frygtet, at de fortsatte. Jeg er ikke overrasket, men selvfølgelig ikke begejstret over det,« siger Philipp Schröder.

Han peger på, at det europæiske og nordiske efterslæb ikke kun gælder store virksomheder. Det går også hurtigere for en amerikansk virksomhed at vokse fra 10 til 20 ansatte, end det gør for en europæisk ditto.

Forklaringen er dels branchespecifik. De store digitale techkoncerner har et afsæt i USA eller Asien, og så er der en tendens til, at al viden og uddannelse samler sig ved deres arnested. Det gør det selvforstærkende for techmastodonterne.

»En anden forklaring er markedets størrelse. Det er svært at vokse sig stor, hvis lokalmarkedet er småt. Derfor er det vigtigt, at EU er så åbent som muligt, for allerede nu ligger der regulatoriske forhindringer for virksomheder, der ønsker at sælge varer i de forskellige EU-lande,« siger Philipp Schröder.

En tredje forklaring kan være, at infrastrukturen i Danmark, Norden og Europa er så stærk, at der ikke har været behov for at samle sig i enorme koncerner for at skabe sin egen effektive infrastruktur. TATA-konglomerat i Indien er et eksempel på det.

Sidst, men ikke mindst kan der også ligge en forklaring i, at de danske virksomheder er gode til at udbetale penge til aktionærerne. Penge, som måske i stedet i større udstrækning skulle bruges på at investere i fremtiden i form af nye forretningsområder og innovation. Og vækst er vigtig.

»Det er vækst, der gør, at du kan investere og innovere og være relevant i de næste 20-30-40 år, og det er vækst, der gør, at du kan skabe flere arbejdspladser til samfundet,« siger Jens Riis Andersen.

Han er enig med Philipp Schröder i, at tech nok ikke skal være vores fokusområde, fordi andre sidder tungt på det i forvejen.

»Men jeg tror på, at vi har ekspertise inden for f.eks. vind og vand og elektrificering og energikilder og fødevarer. At koble den forståelse, ekspertise og markedsposition sammen med kunstig intelligens og digitalisering - og med fokus på bæredygtighed - er nogle kombinationer, som kan være med til at skabe de næste store virksomheder,« siger Jens Riis Andersen.