EjendomDanmark: Boligindgreb er måske skyld i 20 pct. værditab på boligudlejningsejendomme
Op imod en femtedel af værdien på boligudlejningsejendomme kan være gået tabt som følge af sidste års boligindgreb, som strammede reglerne for renovering, ifølge EjendomDanmark.
Sidste års boligindgreb på lejeboligområdet, som især havde til mål at afskrække investorer fra at lave hurtige renoveringer og forhøje huslejer, har måske givet et værditab på en femtedel på boligudlejningsejendomme.
Således fremgår det af en ny analyse baseret på tal fra Danmarks Statistik lavet af ejendomsbranchens interesseorganisation EjendomDanmark.
Beregningerne fra Danmarks Statistik viser ifølge EjendomDanmark, at priserne for boligudlejningsejendomme er faldet med ca. 7 pct., siden diskussionen om et indgreb begyndte i starten af 2019.
På samme tid er ejerboliger steget med cirka 15 pct.
Samlet set peger det ifølge EjendomDanmark på, at værditabet som direkte følge af indgrebet udgør 21,5 pct - og sandsynligvis også endnu mere, da der ikke skelnes mellem nye og gamle ejendomme hos Danmarks Statistik.
Tabet var forudsigeligt og på det ventede niveau, konstaterer Jannick Nytoft, der er adm. direktør i EjendomDanmark, i en pressemeddelelse:
»Vi advarede allerede dengang – på linje med mæglere, banker og andre markedsaktører – om, at indgrebet ville have en betydelig effekt. Og det kan vi nu se, at det desværre også har fået,« siger Jannick Nytoft og tilføjer:
»En ting er det værditab, der sker på ejendommene, noget andet er, at der sker i en tid, hvor der ellers er stigninger på andre områder. Et værdifald på mere end 20 pct. vil svare til en samlet regning for indgrebet på 26 mia. kr.«
Prisforskellen mellem udlejningsejendomme og private ejerlejligheder har ifølge EjendomDanmark aldrig nogensinde været så stor, som den er nu.
Alene i hovedstaden er forskellen nu på mere end 20.000 kr. pr. kvm. Det mener organisationen skyldes både indgrebet, og at der i forvejen var et efterslæb på grund af den strammere regulering af udlejningsejendomme.
»Det er klart, at indgrebet har gjort ondt på ejerne, og det har selvfølgeligt ikke gjort det bedre, at coronakrisen fulgte lige i hælene. Samtidig tyder meget på, at handlerne af de ældre ejendomme er stilnet af, og et stillestående marked betyder færre renoveringer, samt mindre vækst og udvikling og endelig skatteindtægter,« siger Jannick Nytoft.
Siden artiklen blev bragt, har Indenrigs- og Boligministeriet bedt om at få lov at kommentere sagen. Nedenfor følger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Beks kommentarer.
»Præmissen for beregningerne er, at der er en sammenhæng mellem udviklingen i priserne for ejerlejligheder og udlejningsejendomme. Det, mener vi i regeringen, er grundlæggende forkert, eftersom vi også har oplevet stigninger på udlejningsejendomme i perioder med fald på ejerboligmarkedet,« siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad.
Han fortsætter: »Det er desuden værd at bemærke, at prisstatistikken for udlejningsejendomme baserer sig på relativt få salg. Derfor er vi i min optik ikke et sted nu, hvor vi med sikkerhed kan fastslå, hvilken effekt indgrebet har haft.«
Kaare Dybvad Bek mener endvidere, at »udviklen skal ses i lyset af, at de selvsamme udlejningsejendomme ifølge Boligøkonomisk Vidensventer oplevede en fordobling i pris i de fem år, der gik forud for indgrebet.«